Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. oktober 2025
Hu-i! Jakob løb i Galop paa Fjolen. Men han gik om i en sagte, kyssende Melodi, idet Flasken bares paa Bordet. Det var de klare Draaber. Og den Aften laa Hytten ikke der midt i Sandflugten som det usle Ly for Høststorm og Mørke. Klynelyset brændte som en Sol, der hang sydlandsk Varme under Taget.
Der var saa mørkt i Hytten bag de røde Gardiner, at han næppe kunde skelne Bogstaverne, og Luften var meget tung. Solen brændte mod Taget, og Heden lejrede sig blykammerutaalelig, kvalmende og tæt langs Bjælkerne i Rummet.
-Goddag, sagde Katinka og rakte hende sin Haand, der brændte. -Naa saa den er saa klejn, sagde Madam Madsen. -Ja, Katinka vendte Hovedet lidt paa Puden: Jeg har det ikke saa godt. -Nej-j ... det ku' man ikke kalde det, sagde Madam Madsen vredt. Hun sad og saa' paa Katinkas magre Ansigt i Mørke. -Og det skriver sig fra Smausen, sagde hun. -Det var vel lidt for meget....
Moderen satte sig i den Hestehaarssofa, med et Plump, lige under Billedet af Kong Frederik den Syvende. Han hang der mellem sine to lovmæssige Gemalinder. Børnene blev placerede paa Stolene rundtom. Paa Kaffen brændte de sig og tog ikke Øjnene fra Vaflerne. -Pas paa din Kop, raabte Moderen til den ældste Dreng. -Jøsses, lad ham sidde, sagde Tine. Men Moderen rystede paa Hovedet.
Døren ind til Soveværelset lod han staa paa Klem. I Dagligstuen brændte en Natlampe.
De sad eller stod alle paa Havetrappen nu og saá gennem Regnen ud mod de lydløse Lyn. -Her, sagde Frøken Adlerberg og tvang Frøken Rosenfeld ned paa en Plaid. De talte alle halvsagte, seende frem mod Himlen, der blev mørkere, fortællende om Uvejr og Lynnedslag. -Ja, sagde Forvalteren med sin træge Stemme: da Aggersøgaard brændte.
Thjodolf laa med halvtillukkede Øine, thi Solen brændte varmt ned paa ham.
Det brændte ham og sved ham som Ild i Sjælen. Op igen, hvileløs rundt, det var forfærdeligt at kæmpe saaledes.... Thi hvorfor var der dog ingen, som troede paa ham? Hvorfor troede Nina ikke, eller Sofie, eller Gerson, eller alle Beundrerne! Hvorfor troede de ikke?
Katinka blev helt hjerteklemt, og hun tog Frøken Jensens Hænder og klappede dem sagte. Den Gamle græd stærkere under hendes Kærtegn. Katinka blev ved at klappe hendes Hænder. De sidste Lysstumper brændte ned, og Juletræet stod helt mørkt. -Og gennem Livet skal en enlig Kvinde, sagde Frøken Jensen, hvad for Snarer de end lægger for hendes Fod.
Hun var saa lind og varm at føle paa ... Da greb Vennen ham fat i Armen og rev ham med sig. Og Latteren stod ud af Døren efter dem. Oppe i Borggaarden fik Smeden Kig paa en Lampe, der brændte bag det hvide Forhængsstykke i et af »Asylets« Vinduer.
Dagens Ord
Andre Ser