Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juni 2025
Paa et saadant Reservebed kan der med suppleringen for Øje dyrkes en Mængde Stauder, naar blot det er Planter, der taaler at flyttes i en mere fremskreden udvikling. Under større Forhold, hvor den tilstrækkelige gartneriske Hjælp er tilstede, kan denne Supplering af Rabatterne finde Sted i udstrakt Grad ved Hjælp af Reservestauder, dyrkede i Staaltraadskurve.
Hermed slog jeg mig til Ro, thi da Talen jo egentlig kun skulde holdes for hende, og hun erklærede sig tilfreds blot med at høre Begyndelsen, saa var Hovedsagen jo opnaaet.
Men idet han nærmede sit Ansigt til hendes, lukkede hun Øjnene som gav hun sig hen i noget, der var uundgaaeligt men som hun dog ikke havde Mod til at møde. Saa kyssede han hende længe. Hendes Læber næsten klamrede sig til hans, men de var uden Varme. "Anna," sagde han blot, "lille kære Anna ..." Og langsomt gik de ved hinandens Side frem i Haven ... Bøg var den første, de traf.
Børnene turde ikke tale. En Gang imellem spurgte den ene, blot for at høre en Lyd, som kunde adsprede den tunge Stilhed, deres Rædsel befolkede med Skræmmebilleder: "Sover Du?" Og den anden svarede med et Par hurtige Ord. Det var alt. Saaledes gik mange Dage og mange Nætter. Tanken om at rejse blev imidlertid stadig stærkere hos Høg, han vilde vise Sønnen Europa.
Jeg vilde gerne have sagt, at jeg elskede ham, og at jeg syntes, der var meget længe til Klokken tolv, men saadan noget kan man naturligvis ikke skrive saa endte jeg blot med "en kærlig Hilsen fra Evangeline".
Jeg forstaar blot ikke, hvorledes det kan bringe Dem til Dresden. Maaske dog, naar De erfarer, hvilken Art Forhold, der har bestaaet mellem Minna og mig. Jeg veed Alt angaaende dette Forhold, men det gjør mig kun Deres Nærværelse endnu gaadefuldere. Virkelig!
Alle Veje blev fyldte af Kolonnerne, der paa den donende Jord gik tause og Skridt for Skridt, som lange Ligtog, mens Kanonerne rungede over dem i den sollyse Luft som Lyden af tusinde vaeldige Malmklokker. Tine var gaaet ned ad Hojens Kam. -Hvor gaar De hen? spurgte Berg, som om han pludselig vaagnede. -Jeg gaar hjem, svarede Tine blot og pegede over mod Skolen. Hun gik bort fra Hojen.
Familien Gravesen boede paa Østerbro i et »Gevinst-Hus«. De seks Frøkener uddannede sig som Bier til praktiske Erhverv, et Par i hver Etage. Hele Huset var fuldt af Skalaer, Solfeggier og italiensk Bogholderi. Hvert Kvartér kom en af Bierne ud paa Trappen og hvinte »Ro«; Om Amalie blot et Minut kunde holde op med sine Hyl.
Stephensen smilede, strøg sig over Øinene og saae pludselig ligesom aandsfraværende paa mig: De forstaar mig ikke, begyndte han, og hans læspende Stemme havde atter faaet sin blide, lidt forkælede Tone. Hvad var det, De bemærkede? Rigtig: at hun blot havde benyttet sin Frihed, og at det ikke burde forarge mig. Men det er her jo slet ikke Tale om! Jeg føler mig paa ingen Maade forurettiget.
»Staar der noget i Traktaten om mig?« spurgte Gæsten i en truende Tone. »Ja, blot jeg vidste det. Jeg kan jo ikke læse det forbandede Sprog.« »Hvor er den da?« »Næ, lille Gustav, saadan gaar den nu ikke ...« »Hvor er den, siger jeg?« »Du er saa rask paa det, Gustav. Og der er ... ja, noget sært i Din Stemme, jeg ikke rigtig kender. Hvor meget giver Du for den?« »Spøg til Side nu!
Dagens Ord
Andre Ser