United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Vandet begyndte nu atter at stige, og med Undtagelse af Fru Weldon med Jack, Fætter Benedict og Nan, der havde søgt Tilflugt i det lille Rum øverst oppe, stod alle i Vand til midt paa Livet. Der var altsaa ingen Tid at spilde; noget maatte der gøres. Bore Hul i Toppen turde Dick ikke; hvis Vandet udenfor stod over Keglen, vilde det i et Nu strømme ind, og dette betød den visse Død for dem alle.
Jeg vidste alt for vel, hvad dette Møde betød, thi endnu er ingen vendt tilbage fra et saadant. Paa den anden Side, hvis jeg ikke kom, vilde det betyde endeløs Forfølgelse af min Person. Jeg kender deres Metode." Der kom igen et haardt Træk om hans Mund og et koldt Glimt i hans Øjne. "De forstaar den Forlegenhed, jeg var i, Hr. Gerard!" fortsatte han.
Han anede, hvad det betød: Hun bad ham tage lidt Hensyn til Moderen. Men Pastoren vilde ikke forstaa hende. Vil du have en Cigaret, min Tøs? spurgte han og trak en Pakke op af Lommen Værsgod! Nej Tak, sagde Clara Moder kan ikke lide det. Hun plejede ellers ikke at tage videre Hensyn til Moderen; men nu i Øjeblikket havde hun Medlidenhed med hende, fordi der var en fremmed til Stede.
Det lille Mandfolk gav hende Svogerkys og kildede hende bag Dørene. I Selskab var de allesammen søvnige og sad i Krogene. Ved Bordet sagde Enkefruen smaa sødladne "Busse" over til "sine tre". Hun vidste ikke selv, hvad det betød. Var de hjemme om Aftenen, blev der ikke tændt Lys. -Vi holder Skumring, sagde Enkefruen, allesammen. Det lille Mandfolk sad mellem Bøsse og Lisse-Sa i Sofaen.
"Vi havde ikke forlangt det af Skæbnen, den bragte os sammen, og jeg forsøgte paa ikke at tale til ham, fordi jeg havde lovet en af mine Veninder, at jeg ikke skulde det, fordi hun sagde, at hun selv holdt af ham, og det gjorde os begge saa forfærdelig ulykkelige, og med hver Dag betød vi mere og mere for hinanden, indtil vi i Gaar da jeg troede, han var rejst bort, og jeg var saa ulykkelig mødtes i Parken, og det kunde ikke længere nytte, at vi forstilte os.
Der blev raabt saa længe paa Berg, til han bugserede sig frem til Bordet. Damer og Herrer førte Ølglassene fint mod Flaskerne; hvad der betød Akklamation: Plads for lille Herluf Plads for lille Herluf, raabte Fru Canth ... Luften svirrede af Herre-Fornavne Damerne i Kredsen Canth kaldte alle Herrerne ved Fornavne undtagen deres respektive Mænd og Berg blev klemt ned paa en Stol ved Siden af Hr.
Der gik en halv Time, der gik en hel, han blev jo længere jo mere begærlig efter at faa Rede paa, hvad dette betød. Men der skete ikke noget. Et Par Mand gik og ordnede ved Skafottet, ellers var der kun de to rette og rolige Soldaterlinjer tværs over Torvet og op mod Slottet. En ganske dæmpet Lyd af Mumlen og Hvisken lød op fra dem. Vejret var raakoldt.
Og han var vis paa, at der ikke var en eneste, som vilde vise ham tilbage ... Uroen nede i Salen var tagen til. Tilraabene blev stedse hyppigere: man brød ud i ironiske Bifaldsraab, og man afbrød ham med allehaande Spørgsmaal. Men han hørte det næppe. Han fornam blot det hele som en ubestemt Larm. Om den betød Bifald eller Mishag, det gjorde han sig ikke klart.
Gravesen hjem, han havde i tre Døgn holdt sig udenfor Skudvidde og kun været hjemme om Nætterne. -Maa jeg spørge, sagde han til Fru Gravesen, hvor der er et Sted, hvor man kan tage en Kjole paa? -Ovenpaa, Gravesen, sagde Fru Gravesen. Ovepaa betød et lidet Hul tæt under Taget, hvor Theodora plejede at opbevare skident Vasketøj, men hvor idag de ægteskabelige Senge var opstillet for Natten. Hr.
Hvad betød da dette Raseri ved Tanken om, at jeg skulde tage imod en rimelig Erstatning i Guld. Jeg er sandelig en Gaas, og midt i min voldsomme Sindsbevægelse fik jeg Tid til at blive klar over, at der ikke kan tænkes noget mere uberegneligt end en ung Piges Følelser. "De maa ikke være taabelig!" sagde han koldt.
Dagens Ord