Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juni 2025
-Naa, sagde hun, nu sidder da hele Familien Vagt. Der var kommet et nyt Billede op ved Siden af Fru Bergs over Sengen: det var Herluf, der sad paa Skovriderens Knae. Men Tinka blev ikke laenge i Ro hun horte, Lovenhjelm var inde hos Tine i Spisekammeret. Den rogede Skinke skulde ned fra Loftet, og Tinka satte op ad Trappen med Lieutenanten i Haelene.
Lieutenant saa de alle lo himmelhojt, Tine ogsaa; Majoren gik bort fra Themaet "sine Dotre" og lagde Haanden over paa Bergs Knae, der sad ved hans Side: -Niedelich, niedelich, sagde han og fulgte med Ojnene Tine i det skinnende Forklaede ligesom Berg, der ikke tog Ojnene fra hende. Majoren brod op, og de andre fulgte. Der blev et Lob paa Trappen og en Stoj oppe i Gaestevaerelserne.
Det var Tordenvejr, Regn med store tunge Draaber, som de heftige Vindsted i Alléen slog Imod hendes Ansigt. Hendes Haar klistrede til Panden bag Sløret, Kjolen slog ind om hende. Hun gik hurtigere til uden at mærke det. Men da hun naaede Bergs Villa, standsede hun.
Det var en Sløvhed, som rugede over en idiotiserende Angst. Men henimod Aften vækkedes hun af sin Sløvhed ved en pludselig, feberagtig Rædsel: hun kunde ikke opleve en saadan Nat til. Saa klædte hun sig hastig paa og ledet af en eneste Tanke, den, at hun ikke kunde overleve en saadan Nat som den sidste, mere løb end gik hun ud til Bergs.
Inde i Bergs Stue blev Officerernes Nynnen til Sang. Og Baronen foer ud og ind. Hans Englaendere var komne i en Vogn. Berg talte ikke; han saa kun ufravendt og fast paa hendes Ansigt, mens de blev ved at danse og ovre fra Loen de hoje Hurraer lod igen. Saa stansede Berg et Nu beholdt han krampagtigt hendes Haender i sine.
Berg sad ved Vinduet naermest Trappen der kunde man se hele Laengen, hvor Bolling, stottet af Tine, blev ved at stotre frem og tilbage i den sidste Sol: -Ja, der kravler han, sagde Madammen, der kom op ad Trappen og fulgte Bergs Blik : aa, ja han faar dog slikket lidt Sol. Berg gik ud, ned over Pladsen til Laengen. Ja, her er Lae, Skovrider, her er Lae, sagde Bolling og tog hans Haender i sine.
Canth, der bestandig vandrede frem og tilbage, og som var saa nervøs, at han havde Trækninger i Ansigtet og rystede paa Hænderne, han strakte frem mod Berg, sagde hastigt og halvhvidskende: -Jo de to forstaar man ikke sandt? dette forstaar man, sagde den lille Mand og trykkede Bergs Haand, saa det næsten gjorde ondt i hans fingre.
Nu sad hun i sit Kammer, hvor hun havde lagt i den lille Ovn, ved Vinduet, da hun horte Bergs Skridt i Haven med en anden og saa ham, saa rank og staerk. Han kom hen til Vinduet og sagde: Hvor har De gemt Dem? Og da hun aabnede Vinduet, stod han lidt: -Har det ikke sunget for Deres Ore? sagde han og blev ved at se paa hende: Jeg har taenkt paa Dem . Han tog ikke Ojnene fra hende.
-Men det kommer vel en Gang, sagde han og satte Koppen lidt haardt fra sig. Idag er det nok Lieutenant Bergs Tur at drage i Kantonnement, sagde den anden Kaptejn. -Ja, sagde Tine og for lidt sammen: idag kommer Skovrideren hjem Kl. 6; og hun nikkede to Gange med Hovedet mens hun saa ud i Luften. Tine vendte sig og gik med Bakken.
Annæplads i Stime, og Droskerne satte ind i Amaliegade med en Fart, som var Dyrene løbske; Damer, der løb over Gaden med løftede Skørter, kom foran Hestene og hvinte. -Ka' den Dame dy sig, bandte Kusken. -Hva'? -Men Amalie ... En Amalie, der var kommet paatværs af Bergs Droske, blev langet ind af en Herrearm. -Du dog raabte hun: Herluf Berg.
Dagens Ord
Andre Ser