Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
Oline udstødte et Skrig og satte af Sted over de lysegrønne Plæner og nysaaede Bede. Fru Uldahl forsøgte at berolige det forskræmte Pigebarn, der var stukket i Graad: Saa, saa, lille Ingermarie ... sagde hun og kærtegnede Barnet saa, saa, nu er vi her jo!
Og han tog ned om Ida med et Par kærlige, aandsfraværende Hænder: -Ja, min Ven, ja, min Ven. -Hatten, Brandt, sagde Moderen. De gik ind. Ida stolprede ved Siden af Faderen, der trykkede hende ind mod sit Knæ, saa hun snublede over hans Støvler. -Brandt, sagde Moderen, jeg véd ikke, hvordan Du gaar med Barnet.
Og da Klokken ringede, og den gamle Frue skulde gaa fra Borde, laa Barnet igen om hendes Hals og bad hende saa ydmygt og rørende indtrængende om at tage hende med tilbage til Næsset, at Baronessen følte Taarerne stige op i sine hærdede Øjne, og for ikke at gøre sig til Latter for sig selv ved at bukke under for den lilles Sorg maatte hun med Magt rive sig løs og bede de omstaaende «om at binde den tossede Tøs», indtil Skibet vel var kommet i Gang ....
Og de komme ind i Synagogeforstanderens Hus, og han ser en larmende Hob, der græd og hylede meget. Og han går ind og siger til dem: "Hvorfor larme og græde I? Barnet er ikke død, men det sover." Og de lo ad ham; men han drev dem alle ud, og han tager Barnets Fader og Moder og sine Ledsagere med sig og går ind, hvor Barnet var.
O ... æ ... Halløj Mette kae vi savtens faa te o hold' Kævt, hvis ... a ... de' æ de', du æ bange for. Næi. Barnet æ vort. Vi foer i Guds Navn ta'et. Hun tier lidt, som venter hun paa et Svar. Han har travlt med at stoppe sin Pibe og faa Ild. Jeg hører ham stryge en Tændstik. En kvalm Tobaksrøg trækker ind til mig. O naar vi bar' holder sammen, goer'et osse nok.
Povl og Jørgen bliver henne hos Seemannerne, hvor Du har sendt dem hen imorges, samtidig med at Du jog mig paa Kontoret ... Farvel ... Og vil Du saa være saa henrivende elskværdig at holde din Mund! Da Jordemoderen henimod Klokken ni Aften havde puslet Moderen og Barnet for Natten og var gaaet hjem, kaldte Isidor paa Stuepigen og bad hende bringe et Brev ind paa Posthuset.
Hun bøjede sig frem og forsøgte at trække Karens Kjole ned over hendes Knæ. Men det lykkedes ikke. Den var for kort; Barnet var vokset fra den. Saa tog hun sit Lommetørklæde op og bredte det stille ud over Pigebarnets Ben. Det stødte hendes Blufærdighed at se disse Par Tommer uautoriseret Nøgenhed. Og hun rødmede ved Tanken om, at der muligvis kunde komme «en Herre» forbi.
Og da Barnet omsider kom til Verden, viste det sig at være et stakkels, vanskabt lille Væsen, en Dreng med et frygteligt Hareskaar og et uformeligt, opsvulmet Hoved. Fru Nærup, Fødselshjælpersken, havde straks bragt det af Vejen uden at præsentere Rositta det. Og havde derpaa sendt Bud efter Isidor, som efter sin Kones Ønske havde opholdt sig henne paa Herredskontoret ...
De tre Stuer laa i stille Hygge, og Kullene, der var lagte sparsomt paa, brændte svagt. Fru von Eichbaum satte sig paa sin Plads i Sofaen. Hun vilde kniple, til hun skulde klæde sig paa. Sengeomhænget var snart færdigt om nogle Uger. Men Kate, Barnet, havde virkelig ogsaa i den sidste Tid, her om Aftenerne, kniplet rigtig flinkt. Og meget jævnt.
Du behandler mig altid, som jeg var syv Aar, Mor! vrissede Clara fornærmet. Det er Barnet i os, man skal leve paa! mente Pastorsken. Men Clara lagde sig kælent op til sin Fader og hviskede: Hvad vil det sige, at Baronen er for fed? Præsten smilede og sendte sin Kone et ondt Blik: Jeg tør ikke for din Mor! sagde han hun er Romantiker. Hun tror endnu, at de smaa Børn kommer ud gennem Øret!
Dagens Ord
Andre Ser