Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. oktober 2025
Solen gik ned, og henne ved Skovindgangen tændte man de kulørte Lamper paa Æreporten. Karlene drev af med Pigerne om Livet. Alle Bænkene langs Vejen var fulde. I ømme Stillinger sad de og kæredes forborgent. De begyndte at høre Musiken fra Dansepladsen og den summende Lyd af de mange Stemmer. -Nu skal vi træde Dansen, sagde Bai.
Det var ganske mørkt mellem Træerne; det var, som det var blevet hedere igen efter Regnen, og de blomstrende Tjørne sendte en gennemtrængende Duft imod dem. Rundt mellem Træer og Underskov hviskede og rørte det sig, og omslyngede Par gemte sig paa Bænkene i Mørket. -Huus, Bai venter os vist, sagde Katinka kom. De vendte om. -Ja, sagde Bai, saa gaar vi hen til Skrigepotterne.
At denne mærkværdige Cirkelbevægelse ikke kunde være sund for Festens Deltagere, især da disse, saavidt jeg saa, undertiden selv deltog i den, ansaa jeg for saa rimeligt og naturligt, at det ingenlunde forbavsede mig, at den ene efter den anden af dem ombyttede deres Pladser paa Bænkene, der under slige Forhold langt fra kunde anses for betryggende, med Sidde- og Liggepladser paa Gulvet.
De skulde gaa til en Læge med det , Sonne, sagde han og førte Penneskaftet hen mod den megen Blomstring. Den røde Duks bøjede Hovedet væk fra Lyset, og langs Bænkene holdt Benene inde og blev stille med ét, som gik der en Engel gennem Klassen. -Hvor var vi saa? sagde Læreren igen. Han gik videre.... Herluf og Hein gik hjem fra Skolen sammen.
Tøsen i hende begyndte at vaagne, nu hun skulde til at »optræde«. Kan Onkel huske den første Aften, De saa mig? spurgte hun Den Aften, da alle Uldahlerne sad rundt paa Bænkene i Circus og skar Tænder af hinanden? Om jeg kan ! lo han tilbage Storartet!
Men før jeg kunde faa sagt Noget, var hun med et hurtigt »Tak« allerede sprunget op ad Trappen, overladende det til den større Pige at purre den Lille op. Der var snart overfyldt af Passagerer paa det fugtig glindsende Dæk, hvor man endnu ikke kunde sidde paa Bænkene.
-Ja, nikkede den døve med sit mærkelige, bestandig uforstaaende Udtryk: Underligt. De to Damer gik tilbage og lukkede Vinduet. ... Sværmen dernede var borte. Den skyllede ned gennem Østergade ud paa Kongens Nytorv og skiltes. Og lidt efter lidt blev der stille i alle Gader og i alle Gyder. Kun en enkelt Fodgænger gled forbi »Hesten«, hvor Banditerne blundede paa Bænkene.
-Men jeg troede s'gu ikke, at det var muligt.... -Ikke en Gang at ha'e Følelse for Døden Dødens Have føj for Satan.... -Man ka', Fanden ta'e mig, ikke en Gang være i Fred paa Bænkene.... Huus kunde have slaaet ham. De kom ned gennem Gaderne. Teltene stod lukkede og øde. Hist og her sankede en Handlende sine Varer sammen ved en ensom Lygte. Værtshuslarm trængte ud i Gaden.
Og med sin sidste Kraft, med Dyret i sin Strube, vendte han sig og lagde sin Arm som en Rigle ind i Døren, saa den lukkede. -Batty. -Batty. Giovanni sled i Døren. Tilskuerne, flygtede vildt ned over Bænkene, der knustes. Under Skrig sprang de ned fra Gallerierne. Man hørte de Besvimedes Hvin og Angstraab fra Børn, der klamrede sig til Logerne og man vendte sig ikke, men flyede.
Saa faldt Orkestret ind, og Seksturen begyndte. Baronessen havde taget Plads paa en af Bænkene i Nærheden af Døren. Hun sad og passiarede livligt med et Par Husmandskoner; og da Baby i Dansens Løb kom Stedet forbi, vinkede Moder og Datter smilende til hinanden og nikkede. Men et Øjeblik efter rejste Hendes Naade sig og forlod Salen. Nu gik Naaden! sagde en Dame til sin Danser.
Dagens Ord
Andre Ser