Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Hendes Læber bevægede sig, ligesom om hun hviskede. -Her sad Huus helst, sagde Marie. Hun stod ved Siden af Bænken. Katinka fer sammen. Saa sagde hun og smilte stille: -Ja, her vilde han gerne sidde. De gik igen. Da de kom til Laagen, stod Katinka lidt stille. Hun saa' tilbage, ind i Haven: -Hvem mon der nu skal gaa derinde? sagde hun. Hun var saa træt.
"Nej, Fa'r, jeg har noget at tale med dig om først." Niels lod sig falde tungt ned paa Bænken. Fa'ren sad og saa paa ham, syntes knap, han kendte ham igen, træt og elendig saa han ud, og Ansigtstrækkene var saa underlig forvredne. Hans Ansigt blev graat og hans Øjne bange, mens han sad og stirrede paa Sønnen. "Hvorfor gik du?" spurgte han.
Lidt efter dukkede ogsaa Vaabendrager Petersen frem som skudt op af Jorden. Og de tre Drenge gav sig til at lege Dyrskue ... Fru Rositta tog Plads paa Bænken imellem Svigerforældrene. Hun stak sine Arme ind under deres og skudrede sig hyggelig til Rette: Det er dejligt med den Sol, vi har i Sommer, sagde hun Ikkesandt, Bedstefar? Det er noget for os to Gamle?
Lysningen for helt op mod Himlen over Hovedet, hvor den var natteren og blaa. Niels surrede Hjulet fast i Tavshed; da det var gjort, tog Mikkel Stigbordet, og Vandet flusede ned over Skovlene uden at kunne flytte dem. De gik ind igen og satte sig stille om paa Bænken.
"Det tænkte jeg nok," Gerson sad og lavede Navnetræk i Sandet "men saa synes jeg snart, det var paa Tiden." "Jeg har jo læst noget." "At Du hørte op med at rende dér paa Theatret og skraale Dig hæs." "Paa Theatret? Hvorfra véd Du det?" "Aa Kamilla siger, at Du er blevet komediegal." William blev blussende rød, rejste sig fra Bænken og gik.
Josefine, der sad paa Bænken under Vinduerne og skulde have to sløve Mandspersoner til at spise, sagde med et Kast med Hovedet over mod Portørerne: -Det er osse et Slid, nu har det varet fem Timer. Portørerne drejede lige ved Døren til "den gode Gang", da Ida skulde ind, og den ene af dem sagde, seende paa det hængende Hoved: -Det er forresten et pænt Menneske.
... Ja, jeg er Madam Martens, nikkede den fremmede paa én Gang oppe i Logen glædesstraalende til Fru Adolf de var i Ivren rykket hinanden ganske nær, midt paa Bænken, uden at vide det : -Og mit Navn er Adolf, sagde Fru Adolf ganske forpustet af Bevægelse. Hans Moder , sagde hun og nikkede til Fru Martens. Hurraerne døde hen, mens de drak ud dernede, og Propperne knaldede igen.
Nu sad Mikkel Thøgersen paa Bænken, hed og flov og venlig, den lækre Vin befriede hans Tynge, og dog følte han sig ubodeligt mismodig. Hans Sjæl fløj de sorgløse Herrer imøde, og samtidig beholdt han en Frygt for at være dem prisgiven og hele hans Humør begyndte at svømme og vugge i Rytme.
Saa var der ogsaa det, at Bonden her i Bygden, thi der var kun en Bonde og en Bondegaard i hele Bygden, større var den ikke, daarligt nok kunde huse de 6 Mænd. Det kunde jo endda gaa, thi de Folk var ikke kræsne med et Nattelogi; men alligevel, rarest var det jo at komme hjem til sit eget. De sad paa Bænken langs Væggen i Røgstuen og drøftede Sagen.
Skal jeg ikke ... Nej, nej! Det er straks forbi! Jeg beder Dem, sæt Dem! Hun satte sig tøvende paa Bænken ligeoverfor. Og saaledes sad de nogen Tid i Tavshed. Endelig løftede Mascani Hovedet. Det er her omme! sagde han og lagde en Haand bag om Nakken og bøjede Ansigtet opad.
Dagens Ord
Andre Ser