United States or Trinidad and Tobago ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da Frøkenen saa' ham, gjorde hun brat omkring og gik over mod Asylet: Jeg gaar over til de Gamle ... Fru Uldahl vinkede af Forvalteren: Er Husbond hjemme, Larsen? Nej, Godsejeren red til Kragholm straks i Morges tidlig begrundet paa en Telefonmeddelelse, han fik. Fru Line tøvede: Skulde hun fortælle om Dødsfaldet eller ikke?
Saaledes blev Budskabet om Frantz Uldahls Død modtaget paa Havslundegaard. Kun Jomfru Ingwersen sagde ovre i Asylet til Frøken Sofie: Gud ta' ham i naadig Varetægt, lille Sofie! Frantz har altid været den bedste af Børnene fra Egesborg ... Paa Kragholm. Samme Dag. Middag ... Inde i det grønne Gæsteværelse laa Frantz Uldahl under et stort, hvidt Lagen.
Frederikke pegede ivrig: Og se, der staar Olga henne bag Sirenerne! Og Ane har lukket Bryggersdøren paa Klem! supplerede Anna. Og se Gartneren, han lister rundt ovre under Akasietræerne! Og der kommer de tre Gamle ud af Asylet! De er ikke bange! Nej, for de holder med Mor! Det gør vel hele Gaarden! nikkede Sofie. I det samme lød der Smæld af en Pisk og Stampen af Hestehove. Der er Vognen!
Hun syntes i sin Ophidselse at høre Mumlen og Fnisen rundt fra Bygningens halvmørke Hjørner og Kroge. Og pludselig opdagede hun paa Bænken henne foran »Asylet« de tre Gamle, der ivrig gestikulerende stak Hovederne sammen og hviskede. Satans ogsaa, at hun ikke simpelthen havde sagt Nej, da han foreslog, at Vognen skulde køre her op med hende ...!
Høgs ydre Gudstjeneste tilfredsstillede tilfulde den offentlige Mening i Byen. Man forlangte ikke mere. Det var i alle Huse Konerne, som besørgede Gudsfrygten dér i Staden, som gik i Kirke, hørte Bibellæsninger og underviste i Religion i Asylet. Det var nu saadan en Skik dér, og man saá næsten aldrig Herrer i Kirken.
Saa lød der paa ny Piskesmæld og Klokkekimen fra Lindealléen. Man troede, at det var den gale Fru Mona, der kom tilbage. Men saa viste det sig at være Lars Kusk, der var ude at sole de tre Gamle fra Asylet. Han svingede med Bredslæden lige hen foran Musikken, saa Skimlerne dansede.
Ovre i Asylet stak de tre Gamle forlængst under Dynerne. Deres Julegaver havde de anbragt paa Stolene foran Sengene. Kun Jomfru Rottbøl laa trofast med den fornemste af sine i Armen. Det var en stor, smukt paaklædt Dukke, som hun havde faaet af Frøkenerne, og som hun havde døbt Nikoline efter sin for femogtyve Aar siden afdøde yngste Datter ... Det store Ur i Spisestuen slog tolv.
Men saa friede den rare Fru Uldahl hende fra den Forsmædelse og gav hende Plads i Asylet. Lavest i Rangen stod Madam Lurvadt. Hun var femogtres og havde været lovformelig gift; hvad hun under visse Ordveksler med Rottbøl var stolt af. Ellers var der ingen særlig Grund for hende til at pukke paa sit Ægteskab. Hun var kommet til Gaarden som Havekone.
Dagens Ord