United States or Liberia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Da den efter hans Mening højst uretfærdige Dom faldt otte Maaneder senere, og Zina, efter at være flygtet, uventet en Dag opsøgte ham i hans Bolig i St. Petersborg, modtog han hende med aabne Arme og tilbød hende Beskyttelse og alt, hvad hun ellers behøvede.
Og jeg har hønens mod og hjerterum, og jeg slår fra mig, når det mine gælder. Jeg véd jo nok, De mener jeg er dum, ja muligt, at en værre dom De fælder, og holder mig for grisk på verdens gods; godt, ingen strid om sligt imellem os! Dog, alt som ungdomssnekken, sejl for sejl, gik under bag den endeløse dønning, da stak en anden op på havets spejl, og bar for landvind ind med livets lønning.
Igennem ørknen må den, over bakkerne, må svare told til Russen og Kosakkerne; de stempler den, så får den vidre fare, så gælder den blandt os for ægte vare. Men går ej kærligheden samme vej? Igennem livets ørk? Hvad blev vel følgerne, hvad skrig, hvad verdens dom, hvis De, hvis jeg bar kækt vor elskov over frihedsbølgerne! "Gud, den har tabt moralens krydderi!" "Legalitetens duft er rent forbi!"
Dette var næsten for meget for Georg, det var at saare ham paa hans ømmeste Punkt. Han rynkede Panden og sagde i en halvt krænket, halvt forbavset Tone: „Nej, naturligvis kan jeg ikke det eller vil det i hvert Fald ikke. Du ved, jeg stoler aldrig helt paa min egen Dom.“ „Godt, saa venter jeg dig i Morgen!“ svarede Andrey.
GULDSTAD. Det siger jeg imorgen, ikke før. FALK. Det er Dem selv! GULDSTAD. Tror De, som slig, mig duelig? FALK. En bedre helt var sikkert ikke mulig. Men nu heltinden? Hun skal sikkert hentes fra landets friluft, ej fra byens kvalm? Hys, det er knuden og med den må ventes! FALK. Å, hende kender De visst meget bedre; min dom kan hverken skæmme eller hædre.
Han blev derved ofte vildledt af sine Sympatier, og man kunde ikke stole paa hans Dom, omendskønt han selv troede, at han var en stor Menneskekender. Men Andrey, som selv var en sikker Iagttager, elskede netop dette Træk hos Vennen og var glad ved at se, hvor uforandret han var. „Ja!“ udbrød han leende, „Du maa endelig føre mig sammen med din unge Veninde!
FURIA. Eller lyster dig en løvkrans af vinter-egen ved min moders hus, der visned da en ung vanæret kvinde med høje skrig sprang sansesløs i floden? CATILINA. Tøm alle hævnens skåler over mig på engang ud ! FURIA. Jeg er dit eget øje, dit eget minde og din egen dom. CATILINA. Men hvorfor nu ? FURIA. Ved målet skuer jo den trætte vandrer på sin vej tilbage. CATILINA. O, står jeg ved mit mål?
Se, kærligheden blaffer op og dør i næste stund; men hadet VESTALINDEN. Alle guder, det er jo vanvid! Til hjælp; til hjælp! NOGLE. Hvad er påfærde? ANDRE. Vestaflammen slukket! FURIA. Men hadets brænder; hævnens blusser højt! VESTALINDERNE. Bort, bort med hende; bort til dom og straf! Til fengslet føres hun. Derfra til døden. Nej, nej, ved guderne, det må ej ske!
Dagens Ord
Andre Ser