United States or Bosnia and Herzegovina ? Vote for the TOP Country of the Week !
Tilsidst tænkte Ellen paa selv at tage ned og pleie de Saarede, og hun havde allerede bestemt Dagen, naar hun vilde reise. Men saa en Morgen fandt de hende liggende bevidstløs foran Bedeskamlen i sit Kammer, og da hun kom til sig selv, fantaserede hun. Det var Nervefeber, hun havde faaet, og Sygdommen blev langvarig. Mens Ellen svævede mellem Liv og Død, skiftede Aaret, og det blev Foraar.
Den Dag, det var kommet ... det var Kamilla, der havde vækket det, Kaldet ... aa, han havde taget det for en Aabenbaring. Og han havde forsaget forsaget Saadan havde han arbejdet, kæmpet mod Elendigheden, mod Jammeren, mod Sygdommen og nu, nu var det forbi Manden i William forsvandt i denne styrtende Taarestrøm, Viljen skyllede bort.
Høg glemte, at han talte med sin Søn, og hadefuld som han i Sygdommen var mod dem, han ellers elskede, fortalte han løst og fast om sine Brødre, om Excellencen, om sin Moder. Han klædte sin Slægt af for sin Søns øjne. Eller han tumlede med de vildeste Planer om at rejse for at vise Sønnen de Steder, hvor han havde tilbragt sin Ungdom, om at føre ham til Paris og til Italien.
Jeg erfarede først mange Aar senere, at Frøken Fischer, der havde opofret sig til at pleie mig, havde havt stor Vanskelighed med at holde Styr paa mig. Takket være den omhyggelige Pleie blev Sygdommen overstaaet. Efter 14 Dages Forløb kunde jeg staa op og gaa lidt omkring; men Athens Klima i Juli Maaned er utaaleligt; dèr kunde jeg ikke komme til Kræfter.
Men Sofie skreg. Hun vilde ikke hen til Moderen. "Hun er forskrækket," sagde Stella. Hendes Hænder faldt slapt ned. "Gaa, gaa," sagde hun og vendte Ansigtet om. "Gaa!" "Bring dem bort," gentog hun. Da de var gaaet, bad hun Jensen give sig et Spejl. Da hun havde faaet det, sad hun længe med Spejlet i Haanden og betragtede sit Ansigt. "Ja, jeg dør," sagde hun. Sygdommen skred hurtig frem.
Hun har haft en drøj Tid med Manden de seks Aar han nu har haft Sygdommen i Fødderne; ikke saadan at forstaa, at Niels Jensenius er urimelig og vrissen, men han har døjet de forskrækkeligste Smærter og Maaneder igennem ikke kunnet finde Ro i Sengen men siddet oppe, Døgn efter Døgn, dèr i Slagbænken paa en Pude og med Benene skraat ned for sig paa en høj, polstret Skammel.
Hvis man skulde skjule Faderens Sygdom, maatte det ske ved at holde sig borte fra alle. Hvem vidste vel, naar Sygdommen kunde bryde løs? William betoges at den samme angstfulde Skyhed som Søsteren, men den virkede hos Drengen paa anden Vis.
Manden bliver ivrig nu og beretter videre om Sygdommen, at i Løbet af et Aar blev de fire Tæer paa venstre Fod angrebne og derefter alle fem Tæer paa højre Fod: »De visnede ind til ingenting næsten, Knoglerne smuldrede hen, og da der saa int var andet end som nogen sorte Stumper tilbage, som hang ved Senerne, saa klippede Doktoren dem af. Der var ingen Følelse i dem.
Nina havde bestandig i Moderens Omhu staaet tilbage for William, Drengens Talent og Ejendommelighed havde skygget for de andre; nu i Sygdommen trængte Stella til Datterens milde Hænder, der var noget velgørende for den Syge i at se paa Ninas høje Skikkelse, rolig bøjet over sit Arbejde ved det runde Bord; den blanke Pande, Haaret, der barnlig var strøget helt tilbage ...
Han blev siddende i lang Tid og saa, hvor Mikkel døjede Sygdommen paa sin sædvanlige indadvendte Maade. Ja ja, mumlede Axel omsider og stod op. Han søgte Mikkels Blik, idet han bøjede sig for at slukke Lyset. Saa greb han den hede Haand, stammede Farvel og gik.
Dagens Ord