United States or Nauru ? Vote for the TOP Country of the Week !
Endnu medens vi var dybt inde i Husgangen, raaber han højt: „Judithe, Judithe! Fine Gæster! Sjældne fremmede!! Puh, den var ellers drøj at fragte herop; ser du, jeg har ikke glemt dig!“ Og han rakte hende straalende Toddy'en ud. Judithe rystede leende min Haand. Hun havde sovet og var i bar Særk. Frederiksen var saa overgiven over den gode Modtagelse, at han lo saa højt, at hele Huset vaagnede.
"Ja, det har alligevel været en drøj Dag og en lang Dag." "Men i Morgen kommer vi ikke ud. Søen bli'r urolig nu." "Ja, det ser ud til det," medgav Elias. "Hvad siger du, Johannes, er du træt?" "Aah ja." "Ja, det kan være drøjt nok." "Sludder, Elias, sid nu ikke der og tag Modet fra Knøsen. Nu er vi jo ogsaa snart hjemme. Naa, Knægt, hvem skal saa ha' Lippen ?"
Men saa kom den Tid, da de skulde konfirmeres. Det blev en drøj Tid for Idioten; thi der blev rejst det Spørgsmaal, om han nu ogsaa skulde konfirmeres ligesom de andre. I Grunden var det jo ingen Nytte til, mente de fleste. Idioten gik i flere Dage i stor Spænding. Paa den anden Side var Konfirmationen noget, der hørte sig til.
Hun har haft en drøj Tid med Manden de seks Aar han nu har haft Sygdommen i Fødderne; ikke saadan at forstaa, at Niels Jensenius er urimelig og vrissen, men han har døjet de forskrækkeligste Smærter og Maaneder igennem ikke kunnet finde Ro i Sengen men siddet oppe, Døgn efter Døgn, dèr i Slagbænken paa en Pude og med Benene skraat ned for sig paa en høj, polstret Skammel.
Han gjorde omhyggeligt Toilette, tog tre fire Skjorter af og paa, inden han kunde finde en, der var god nok, valgte mellem sine Frakker en blaa med Fløjlskrave og lange, moderne Skøder. "Vi spiser Frokost i den zoologiske Have," sagde han. "Med Grevinden?" "Ja." Det blev en drøj Dag for William.
»Saa-aa,« sagde Vangsaa-Manden og grundede videre. »Det er en drøj Tur,« sagde Holst lidt efter. Hans Stemme lød ham saa underlig afmægtig; der var endnu en Susen og Brummen af Uvejret i hans Øren, saa han hørte daarligst og svagest sine egne Ord, de gnækkede, som naar man trækker et Ur op. Han knasede Sand mellem Tænderne, Læberne var som overtrukne med en Hinde af Salt.
Dagens Ord