United States or Slovakia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han lo over hele Ansigtet, slog mig paa Skulderen og bryggede en høj Romtoddy. „Hi, hi, hi! Ja, du forstaar nok, det er jo mig, der har Kommandoen alligevel!“ Saa brød vi op og balancerede ud i Mørket; endelig stod vi velbeholdne foran Malakias's Hus. „Hm! Nu er det vist bedst, at du gaar foran,“ foreslog Frederiksen; jeg kravlede ind.
I Gaarden var der næsten mørkt. -Arkadia, raabte Moderen. -Slip mig, Frederiksen, lød det nede fra, i Skumringen. Moderen lukkede Vinduet og vendte tilbage til Lysene. Selskabsdamen bankede paa og kom ind. Hun spurgte, om hun ikke kunde hjælpe Fruen. -Jo Tak, sagde Moderen, medens de dejlige Hænder laa i hendes Skød: hvis De vilde tage min Kjole op af Kufferten.
-Aa, aa ... Hvor Emilie Frederiksen dog kunde gribe. -Saa, den ene "Dreng" lod sig dratte ned fra Grenen midt i Klyngen. -Fler til Dig, raabte den anden, og han kastede nogle Kirsebær til Ida. Men da laa allerede alle Mand under Træerne paa Græsset. -Gud, hvor er her rart, sagde Emilie og strakte Fødderne langt fra sig.
Det er, som om alle Nydelser komprimeres her i Grønland! Det havde været en bevæget Dag i Dag med alle disse Masse-Kaffe-Gilder! Og min Ven lod Munden løbe. Saaledes sad vi en Times Tid. Da pludselig springer Mikael op og staar stiv og bleg foran mig. „Men hvad gaar der dog af dig, kære Frederiksen?“ spurgte jeg beroligende; det smigrede ham, at jeg tiltalte ham med hans Efternavn.
„Ser du, Kvinderne har det nu paa deres egen Maade ganske vist, min Kone har ikke Kommandoen hos os “ Frederiksen ser paa mig for at overbevise sig om sine Ords Virkning og slaar sig for Brystet. „Kvinderne forstaar ikke os Mænd, de er saa lunefulde og urimelige; de taaler slet ikke at blive vækkede om Natten!“
Endnu medens vi var dybt inde i Husgangen, raaber han højt: „Judithe, Judithe! Fine Gæster! Sjældne fremmede!! Puh, den var ellers drøj at fragte herop; ser du, jeg har ikke glemt dig!“ Og han rakte hende straalende Toddy'en ud. Judithe rystede leende min Haand. Hun havde sovet og var i bar Særk. Frederiksen var saa overgiven over den gode Modtagelse, at han lo saa højt, at hele Huset vaagnede.
Jeg lagde mig nu ned mellem Klyngerne paa Gulvet, mens Frederiksen kravlede op til sin Ægtemage paa Briksen. Judithe fortalte fortræffeligt, og jeg faldt snart i Søvn. Ud paa Morgenen vaagnede jeg forfærdet ved, at den frugtsommelige vaandede sig.
Frederiksen har opgivet sin Helteposition, og han ser mig bønfaldende ind i Øjnene, da han siger: „Men alligevel, det vilde vist gaa bedre, om du fulgte med mig hjem i Aften.“ Jeg lovede, at jeg skulde følge ham helt ind i Huset. „Men, hm! Kvinderne er saa besynderlige.“ Han pegede paa Romflasken. „Ja selvfølgelig, vi skal tage en med til din Kone og den og jeg i Forening, ikke sandt?“
Først da Jordemoderen fandt det passende at byde op til Afdansning, tømtes Malakiæ gæstfri Hus. Efter Dansen stod vi ude og „dampede af“, da en ældre Mand, min Ven Mikael Frederiksen, kom hen og slog mig hemmelighedsfuldt paa Skulderen. Han trak mig til Side og hvidskede, at Udstedsbestyreren havde budt os ind paa en Romtoddy.
Dagens Ord