United States or Guadeloupe ? Vote for the TOP Country of the Week !
Miss Ellinor spidsede sin lille Mund og saá paa ham og lo; hun kælede for sin knoklede Papa og saá paa ham og lo; hun lagde sin Haand lige ved hans paa Bordet og saá paa ham og lo. Han tænkte bare paa det ene: at komme til at røre ved hende. Men efterhaanden for de blev der Dag efter Dag var det, som det skulde kvæle ham. Hele hans Væsen opsugedes af hende.
Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen. Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden. Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat på ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
Vreden og Raseriet, der før havde været ved at kvæle ham, og som havde ladet ham slaa løs som i Blinde paa den sølle Julius deroppe paa Flisegangen, var lidt efter lidt veget for en inderlig, knugende Sørgmodighed, en næsten grædefærdig Medlidenhed med hans egen fortvivlede Stilling. At hun kunde ! malede det rundt i hans Hjerne At Vilde kunde ! Herregud, hvad har jeg gjort hende!
Og andre ere de, som blive såede blandt Torne; det er dem, som have hørt Ordet og denne Verdens Bekymringer og Rigdommens Forførelse og Begæringerne efter de andre Ting komme ind og kvæle Ordet, så det bliver uden Frugt. Og de, der bleve såede i god Jord, det er dem, som høre Ordet og modtage det og bære Frugt,tredive og tresindstyve og hundrede Fold."
Han greb den ulykkelige om Halsen, som vilde han kvæle ham med sine egne Hænder. Men i det yderste Øjeblik kom han til sig selv igen. Det vilde jo være en Befrielse, en alt for let Død for hans Fjende. Nej, nej i Aften, først i Aften. Og med et uhyggeligt Grin forlod han Hytten. Hele den næste Dag gik med til det store Udgravnings- og Opdæmningsarbejde.
Hun talte om Byggegælden; vi har jo maattet bære den, sagde hun, mens hun blev ved at byde, med samme kolde og tørre Stemme og Øjnene ufravigelig fæstede paa Fru Reck, som havde hun Lyst til at kvæle Gæsten i al sin Mad. -Ja, sagde Fru Reck, her er jo gjort saa meget ... véd vi.... Fru Brandt svarede: -Her var Stengulve, da vi kom. Fru Reck tænkte, der kunde gerne være Stengulve endnu.
Inde i Sygeværelset lød Aandedragene tungere, tungere. De var til Mode, som skulde Tavsheden kvæle dem. Excellencen rørte sig i Sengen. "Rejs mig op," sagde han meget højt. Det lad næsten som et Raab. De løb alle ind. Stella og Vaagekonen stablede Puder op bag den døendes Ryg. Ludvig og Broderen stod ved Fodenden. Det var, som de mærkede Døden gaa forbi sig.
Moder, jeg haaber, at mine Søstre ikke har set den!!" Jeg saá forvirret ud. Hun undersøgte Stoffet, man kunde se Huden igennem det. "Hvad vilde Alexander sige, hvis jeg tog saadan en Tingest paa." Den Tanke syntes næsten at kvæle dem begge to, de saá ulykkelige og forfærdede ud.
Jeg heller ikke! vedblev Baronessen Hun bli'er vist Drengen en haard Sisken! ... Og jeg er da jaget af Gaarde! lød det haardt Men Enden er ikke endnu! lagde hun til og nikkede Enden er ikke endnu! ... Lad os saa komme i Seng! Stasia greb hende hastigt i Haanden og fingererede sig ivrigt hen over Kjolelivet oppe ved Halsen. Skal vi kvæle hende? spurgte den gamle.
Dagens Ord