Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 23. juni 2025
Kerr tilbød at følge ham, men det vilde han ikke høre noget om. „Jeg staar udmerket paa mine egne ben nu; og paa hjemveien gaar jeg indom den andre vaktmesteren, Richardson, og faar ham til at ta resten av nattevakten for mig.“ Dermed gik han. „Nu, Sir Ralph?“ sa Dale.
Og dermed var jeg ute av sagaen, som dere vilde si, og visste ikke mere av mig før jeg fik se Kerr staa over mig.“ Dale gik bort til pulten og undersøkte den nøie. Derpaa saa han over alle papirerne som laa strødd utover. Saa rettet han sig op og sa: „Netop som jeg tænkte, ja. De utkastene til det nye passager-aeroplan som jeg hadde her, er alle væk. Men ikke noget andet er borte.
NILS LYKKE. Først fordrer jeg, at I skal kalde den nordenfjeldske almue under våben for at støtte de misfornøjede i Sverig. FRU INGER. Og dernæst ? NILS LYKKE. at I virker for, at den unge grev Sture kan blive indsat i sin slægts rettigheder som Sverigs styrer. FRU INGER. Han? I fordrer, at jeg ? Også vi vilde være vel tjent dermed. NILS LYKKE. I betænker eder, min frue?
En mørk flek blev synlig bakerst i skroget paa den anden flyvemaskine. Den dreiet litt til siden, men fik øieblikkelig ret kurs igjen. Og saa et sekund efter revnet skroget hvor bomben hadde truffet, de bakerste vinger var sønderrevet og hang dinglende i vinden. Og dermed stupte den med baugen ned, i
Sir Ralph lo og nød den forbauselse som endnu stod skrevet paa gutternes ansigter. „Naa ja: En, to, tre!“ Og dermed knappet han op sin frak. Under den blinket det i noget metal.
Jeg skal vise den Konstabel, hvad det vil sige at kalde mig Tosken! Dermed vendte jeg om og løb tilbage. Jeg følte mig blussende hed af Vrede. Nede i Gaden snubled jeg og faldt, men jeg ændsed det ikke, sprang op igen og løb. Nede ved Jærnbanetorvet var jeg imidlertid ble ven så træt, at jeg følte mig ikke istand til at fortsætte helt ned til Bryggen; min Vrede havde desuden taget af under Løbet.
Dermed hadde hun liksom befæstet for sig selv den forandring, som var skedd med hendes korte barndoms mor og forholdet mellem dem. Aa den første tiden hernede. Da endelig det voldsomme tryk over hende var blit hævet. Det føltes ikke godt nu kjendte hun, hvor hver nerve i hende var sitrende av overanstrengelse. Og hun syntes, hun var blit for gammel til nogensinde at ta igjen ungdommen.
Endelig standsed jeg og trak Vejret. Kunde det ikke også være ganske ligegyldigt, hvad en sådan Konstabel havde sagt? Ja, men jeg tålte ikke alt! Rigtignok! afbrød jeg mig selv; men han vidste ikke bedre! Og denne Undskyldning fandt jeg tilfredsstillende; jeg gentog to Gange for mig selv: Han vidste ikke bedre! Dermed vendte jeg atter om.
„Det glæder mig uhyre at De ser det slik,“ svarte Sir Ralph. Og dermed var det bestemt at gutterne skulde være med. „Men det skal være en hemmelighet,“ sa han, „jeg vil la de smaa slyngler faa denne store overraskelse i aller sidste øieblik.“ Dale saa paa klokken. „Klokken er fire. Da maa vi være temmelig nær vort bestemmelsessted.
Én maatte naturligvis holde nattevakt vi tænkte paa vore erfaringer fra Murkat. Dale tilbød sig at ta den første. De andre skulde løse av. Longley vilde ogsaa, men blev enstemmig forbudt det. Og dermed godnat!“ ender Tony sin beretning.
Dagens Ord
Andre Ser