Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 25. juni 2025
Idet han drejede ind i en lille Sidegade nær ved Slottet, hvor Vatajko skulde vente paa ham, saa han den unge Mand komme imod sig hans Ansigt var paafaldende blegt og forstyrret. Der var ingen Tvivl om det han kom for sent
«Men Jenny » han tok forfærdet om hendes hænder, «nu kan du jo ikke bryte med mig saan uten videre, mener jeg. Nu kan vi jo ikke skilles.» «Jo.» Hun strøk kjærtegnende over hans ansigt. «Jo du. Hvis ikke dette var kommet paa, saa hadde jeg vel fortsat en stund. Men nu maatte jeg jo se det i øinene faa alting paa det rene.» Han laa stille en stund. «Hør paa mig, liten.
Samovaren, som han holdt i Beredskab, snurrede gemytligt paa Bordet foran ham, mens han spændt lyttede efter hvert Fodtrin. Endelig kom der nogen; han sprang op for at aabne Døren og stod Ansigt til Ansigt med Politiet den forfærdede Værtinde stod i Baggrunden. „Der har vi det!“ sagde han til sig selv. „Det er naturligvis det fordømte Pas!“ Han gættede rigtigt.
De var snart efter ved det Sted, hvor de skulde skilles. Georg gik, Andrey tog et Par Skridt, men standsede saa for at tænde en Cigar. Nu, da han saa Mandens Ansigt, var enhver Tvivl forsvunden, i
Han var ikke egentlig sterkbygget, og det solbrændte ansigt var temmelig langt, ualmindelig høi som ogsaa panden var. Han hadde brunt, spidst skjeg og en graanende moustache. Ogsaa haaret var graat ved tindingerne. Øinene maatte man lægge merke til; de var graa, skarpe og gjennemtrængende; det var tydelig at se han var jæger. Allikevel var der et venlig glimt i dem.
»Du maa. Jeg vil betale dem.» »Du kan ikke. Tro mig, du kan ikke.» »Troer du?» Og han kaster sin Guldbørs til Adrian. »Ikke med dine Øjne, ikke med dit Hjerteblod.» Den Fremmedes Ansigt blev skarlagenrødt. Hans Øjne funklede. »Jeg har sagt dig, Gamle, at jeg maa. Der er Prindsen af Oranien og hans Gave!» Og han kaster sin Guldkjæde og Diamantagraffen for Adrians Fødder. »Er du fornøjet?»
I den anden Stolerække paa Gulvet tronede Præsidentens Frue i raslende Silkekjole og med skinnende Juveler; ved denne gode Dames Side saa man en ung Pige, hvis alvorlige, kloge Ansigt straks tydede paa Nihilisten, omendskønt hun ikke havde kortklippet Haar og bar en ret elegant blaa Silkekjole laant i Anledningen. I
Bag Andreys Ryg udspandt der sig imidlertid en mere højrøstet Diskussion; han forstod, at man talte om Politik rigtignok af en egen Sort. Han vendte sig om og saa en Bondemand i graa Kappe med et magert, solbrændt Ansigt og et lille, graasprængt Skæg paa en fremspringende Hage i Samtale med en anden Bonde.
I mindes sidst, da han . Det er bedst at vogte sig. EN GAMMEL MAND. Men I, fru Margit ; jeg véd, eders slægt var altid sagnkyndig, og I selv kunde mange vakre eventyr, alt imens I var barn. MARGIT. Ak, jeg har glemt dem alle tilhobe. Men spørg Gudmund Alfsøn, min frænde; han kender et eventyr, som er lystigt nok. MARGIT. Ej, hvilket klageligt ansigt du sætter op! Vær lystig, Gudmund! Vær lystig!
Naar vi nu faar fra os denne sidste bestilling fra staten, hvad tid tror du saa vi skulde kunne gaa ivei med vor nye store maskine?“ Kerrs rynkede ansigt blev endda mere rynket mens han tænkte. Saa kom det ivrig: „Jeg synes vi burde kunne gaa igang med det straks, hvis du synes det. De to sidste militær-aeroplaner er nu i maskinhallen. Jeg har idag prøvet motorerne paa dem.“
Dagens Ord
Andre Ser