Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Oppdatert: 14. juni 2025


Jeg begyndte Stedet at finde Tilværelsen blidere, og jeg skyndte mig tilbage til Manden, forat ham fra Hånden. »Værsågodsagde jeg til ham. »Det glæder mig, at De har henvendt Dem til mig førstManden tog Pengene og begyndte at mønstre mig med Øjnene. Hvad stod han og stirred efter? Jeg havde det Indtryk, at han især undersøgte mine Bukseknæ, og jeg blev træt af denne Uforskammethed.

Da jeg var kommet udenfor Royal, vendte jeg mig om og tilbage: endnu stod han i samme Stilling og fulgte mig med Øjnene. He-he, således skulde man behandle Dyrene! Med den mest udvalgte Uforskammethed! Det imponered Dyrene, det satte Skræk i Dyrene . . . . Jeg var særdeles tilfreds med mig selv og gav mig atter til at synge en Stump.

Dersom jeg var fejg, havde jeg skreget til mig selv: hold inde, mens du endnu har en slump salighed i behold for din sjæl! Fy! Var det, fordi jeg handled ilde med din søn? Men den anden, er ikke også han din søn? Og han er min tillige; mærk dig det! De har øjnene med mig, hvor jeg står og går. Jeg vil have fred i mit hus! Hvorfor?

Jeg fuld af Mistro hende. Gjorde hun det også med noget let Hjærte? Eller gjorde hun det blot, forat blive af med mig? Hun lagde sin Arm om min Hals, hun havde Tårer i Øjnene. Jeg stod bare og hende. Hun rakte sin Mund frem; jeg kunde ikke tro hende, det var ganske bestemt et Offer, hun bragte, et Middel til at en Ende det.

Da han med et begeistret Blik løftede den fulde prangende Vase op, vaagnede den Gamle. »O min Gud! min Gud! de ere dræbtejamrer han med Hænderne for Øjnene. »Forat leve evigtsiger den stolte Maler, svingende Vasen højt. »Sørg for Drengen. Han var min Plejesøn og kanskee dit Barn

jeg i flere Minutter, uden at gøre en Bevægelse, jeg blev sved, og jeg følte Blodet støde heftigt gennem Årene. Nej, det var dog altfor kosteligt, at han kunde lede efter Penge i det Kræmmerhus! Han hosted også blot én Gang. Mon han går dernede endnu? Sidder min Bænk? . . . . Det blå Perlemor . . . . Skibene . . . . Jeg åbned Øjnene.

Den lyse Celle venlig ud; jeg følte mig godt og vel i Hus og lytted med Velbehag til Regnen udenfor. Jeg skulde ikke ønske mig noget bedre end en sådan koselig Celle! Min Tilfredshed steg; siddende Sengen med Hatten i Hånden og med Øjnene heftet Gasflammen henne i Væggen, gav jeg mig til at eftertænke Momenterne i min første Befatning med Politiet.

Dagens Ord

havt

Andre Ser