United States or Albania ? Vote for the TOP Country of the Week !
Alting er nyt for mine Øine; Himlen er høiere, Solen lysere, og naar jeg gaaer, er det ligesom jeg blev baaren af Vinger. Nei sandelig, det er ikke ondt, hvad der fylder mit Hjerte med slig en Glæde! Hans Lauritsen . Nu vel, lad saa være, at det ikke er ondt i sig selv, saa er det dog ondt i sine Følger. Husk paa den vilde Abild, som har skjønne Blomster, som dog bærer beske Frugter.
Hans Mønstring er færdig, og han stikker Haanden frem imod mig. Ud paa Engene. Jeg tager imod den. Den er tør og knoglet, og dens Greb sidder fast. Har du Ærend', for de' skae jæ osse. Saa følls vi. Vi driver langsomt afsted. Han i Spidsen. Lige over vore Hoveder muser en Taarnfalk. Den hænger og flakser paa spredte Vinger og kaster sig hvert Øjeblik ned mod Jorden.
Inde i den dybe brunlige Skygge mellem deres graa Stammer borede sig hist og her en skarp Solstraale skraat ned som en gylden Stang; dæmpet Lys skjælvede sølvglindsende paa en eller anden Bregne derinde, som lignede de udspilede Vinger af en uhyre Fugl, og der stod den guleste Flamme fra det svovlagtige Lav langs Kanten af et Klippestykke, der laa umotiveret midt imellem Træerne, ligesom et Hus, med en lille Have af Bregner og ung Bøg paa sit flade, let hældende Tag.
Det er, ligesom alle Grændser var slettede ud, som om man havde faaet Vinger paa og med et Par Slag kunde komme, hvorhen man vilde.
"Den graadige, gamle Præst, der havde i Sinde at forlange en stor Godtgørelse for en saadan Tjeneste, gik ind paa at tage den unge Mand under sine Vinger, og da man lod ham forstaa, at hans Andel i Forretningen vilde blive omtrent seks Tusind Taels , blev hans Ivrighed for at komme i Besiddelse af Pengene stærkere og stærkere.
Mulmet sniger sig frem fra Grøfternes Buske og Skovenes Gem. Vi dukker os for Blæsten og aser afsted. Sjask ... sjask bag os for hvert eneste Skridt. Henne paa en Grøftekant kalder Agerhønsene sammen. De sidder i Flok, og den gamle Hane render rundt med strittende Vinger og kagler.
Jeg følger dem med Øjnene. Hvor de løber frem, jager de Lærker op fra Græsset. En efter en stiger de i Vejret. Højt oppe staar de paa stive Vinger og jubler med klokkerene Stemmer Foraarets Vise, den Tid, da al Sæd skal bære Frugt. Hele Luften synes at dirre under deres Fryd.
Stell din lell' Skarnstøs, de' æ kuns Dyrene o saa Natten. En Ugle svæver paa lydløse Vinger fra Træ til Træ. Den skriger og klager sig som et Menneske i Nød. Højt over Grantoppene glider Maanen. Dens gul-hvide Fjæs er stivnet i en komisk Grimace, og Stjernerne ler paa dens gyldenblanke Vej.
De strøg gennem Gaden som Rovfugle, der spejdende hviler paa de udspilede Vinger.
Alt, hvad spises kan, er rapset fra Egnen. Jeg bøjer mig ned og faar fat i noget hvidt. Hovedet og Halsen af en af Gæssene. Og der et Par store Vinger. Her har nok rigtig været Gilde. De skal bindes dig om Halsen, at de kan se, du var den rigtige. Med Ryggen op mod den tykkeste Gran tager jeg Stilling. Der er frit lige hen til Hullet.
Dagens Ord