United States or Anguilla ? Vote for the TOP Country of the Week !
Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme? Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alle Del i det ene Brød. Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret? Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?
De skulle besjæles af den Helligaand, og naar de ikke følge deres onde Lyster og Begærligheder, skulle de faa det gode, Salighed. Barnet har sagt det. Og Barnet er kommet for at velsigne Menneskene. Den hellige vil komme til at lide alene. Mange Kateketelever skulle tro Barnets Ord; de forføre sig selv, naar de følge deres egne Lyster og adlyde deres Præst. Barnet vilde, at Ordene sluttes her.“
De er hvide i Vindsiden med Sne langt op ad Barken. Han raaber til mig. Jeg kan ikke høre, hvad han siger, og han maser sig frem imod mig. Det er den eneste Fremmede, jeg har set i Dag, og jeg forundrer mig over, at der overhovedet er nogen ude i dette forrygende Vejr. Endelig staar han foran mig. Gud velsigne dig. Han gør Korsets Tegn. Isak!
-Aa, og Møllerkonen nejede, det har Stunder, Deres Højhed. -De véd, jeg gi'er Udstyr, sagde Hendes Højhed, til Tak for Mælken. Anna Lise fik Glasset igen og nejede. -Prosit, Deres Højhed. -Ja, Gud velsigne, sagde den Gamle og nejede igen. -Tak. -Farvel. Hendes Højhed red. Møllehjulet klaprede hen gennem Skoven. Langt inde mellem Træerne sang et Par Fugle.
Jeg i lige Maade Deres Mand. Tak! ... Ja, saa paa Tirsdag? Paa Tirsdag, ja! ... Farvel, kære Fru Seemann, og Tak for i Dag. Farvel, farvel, kære Hr. Uldahl! Og Gud velsigne Dem en Gang til for det, vi er for hinanden!
Naa, jamen ... Og saa er det da ogsaa Uldahlernes Skyld, at Du har faaet mig ! Fru Seemanns Ansigt blev ét stort, lyst Smil: Ja, Gud velsigne Etatsraaden for det ! sagde hun Du mit Solskinsbarn! I det samme hørte man Entrédøren blive aabnet, og der lød Skridt i Forstuen.
I ere Profeternes Sønner og Sønner af den Pagt, som Gud sluttede med vore Fædre, da han sagde til Abraham: "Og i din Sæd skulle alle Jordens Slægter velsignes." For eder først har Gud oprejst sin Tjener og sendt han for at velsigne eder, når enhver af eder vender om fra sin Ondskab." lenes gerninger 4
Der er ingen, der beder ham om det; men han tigger selv om Forlov. Jeg gaar forbi ham ude i Gaarden. Han stiller fra sig, hvad han har i Hænderne. Gud velsigne dig! Mod Aften bliver det Opholdsvejr. Da jeg gaar ud for at kalde ham ind til Mad, er han forsvundet. Hverken Ane eller jeg har set ham gaa bort. Hvad han har laant af tørt Tøj, ligger omhyggeligt ordnet, hvor han har sovet om Natten.
-Dette er Jesu sande Legeme.... De hørte ikke mer, men ogsaa Vaagekonen begyndte at græde. Ida havde foldet Hænderne i sit Skød: Hvis hun faldt i Søvn, kunde hun gaa derind; naar hun sov, kunde hun gaa derind.... "Herren være med Eder, Herren velsigne Dig og bevare Dig. Herren løfte sit Aasyn paa Dig og give Dig Fred." Der blev ganske stille.
De vilde kun lege Skib med det, lille Du, under Rengøringen. Men nu er Benet limet, og til Morgen fik jeg de sidste Vintergardiner op, saa nu faar Du Lykønskningen: Gud velsigne Dig, min Pige, det véd Du, ønsker alle vi paa "Villaen". Saa var det virkelig otte og tyve, Du blev. Vi luskede af. Der var altid noget over din Moder, der ligesom dæmpede. Jeg pustede gerne lidt ud henne i vores Port.
Dagens Ord