Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 20. oktober 2025
Udskælder man os, velsigne vi; forfølger man os, finde vi os deri; spotter man os, give vi gode Ord; som Verdens Fejeskarn ere vi blevne, et Udskud for alle indtil nu. Ikke for at beskæmme eder skriver jeg dette; men jeg påminder eder som mine elskede Børn. Thi om I end have ti Tusinde Opdragere i Kristus, have I dog ikke mange Fædre; thi jeg har i Kristus Jesus avlet eder ved Evangeliet.
Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, svor han ved sig selv, fordi han ingen større havde at sværge ved, og sagde: "Sandelig, jeg vil rigeligt velsigne dig og rigeligt mangfoldiggøre dig." Og således opnåede han Forjættelsen ved at vente tålmodigt. Mennesker sværge jo ved en større, og Eden er dem en Ende på al Modsigelse til Stadfæstelse.
Blanke Perler falder fra Fligene. Her er nok Storvask. Vi har staaet lidt og set paa ham. Han vender sig om. Ansigtet er et eneste Vildnis af uredt Skæg. Dybt inde brænder et Par store Øjne. Gud velsigne jer begge. Skjorten faar Lov til at flyde paa Vandet, mens han retter sig i Vejret, tager Hatten af og gør Korsets Tegn. Nogle lange Haartjavser flagrer for Vinden. Gud velsigne jer begge.
Gud velsigne dig! Der bliver Liv i Køkkenet. Det gør der altid, naar der kommer en Fremmed inden Døre. En Gryde tages af Ilden, saa Luerne slaar højt i Vejret, og Væggen bagved farves rød. Soden fra Skorstenen glinser. En lille Pige staar forskræmt og ser op paa ham. Det er en af Anes. Hun putter sig bort bag Moderen, saa kun Haarpisken stikker frem. Aah din fjovede Tøs. Hun ryster hende af sig.
Hun saá uvilkaarligt over mod Fru Francks Portræt over Flygelet og sagde: -Vi var bare altid sammen, sagde hun og blev ved at smile. Hun sad stille og begyndte at nynne ganske sagte, da Ida, der ved en eller anden Ting var kommen til at tænke paa det derhjemme, pludselig sagde: -Aa, nu gaar Christian fra Møllen ledig igen. -Naa, Gud velsigne dine Smørkrukker.
»Saalænge Vorherre lader Peer Olsen leve, saalænge er Peer Olsen altid til Nytte.« »Gud velsigne Jomfruen for Deres milde Ord«, sagde Peer Olsen og kyssede Emmys lille hvide Haand, inden vi gik bort fra ham. »Troer De nu, De kan huske Navnet paa ham?« spurgte Emmy mig. »Paa Peer Olsen? jo det kan jeg vel nok.« »Der kan De see: hvad man har Interesse for, det husker man ogsaa.
-Jeg havde ikke haabet det, jeg havde ikke, min Dreng ... nej jeg turde ikke. Jeg troede det var forbi med min Dreng. -Charlot talte om Fru Simonin, der havde spillet med ham og havde sagt, han havde Talent. -Ja Gud velsigne hende Gud være med hende for det. -Ja Gud velsigne hende.
Ja De er en udsøgt Kavaler, er De! Da Nils havde ringet paa, og Fru Seemann stod i Entréen, sagde han: Ja, saa kommer jeg altsaa paa Tirsdag? Ja, Tusind Tak! De véd ikke, hvormeget De er for mig! Følelsen er gensidig, kære Frue! Det giver en saadan fælles Tryghed at være sammen med Mennesker, der forstaar En! Gud velsigne Dem, ja, ikkesandt?... Tør jeg bede Dem hilse hjemme.
Dagens Ord
Andre Ser