Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 29. juni 2025
Thi alt som hun gik, begyndte hun at brænde som i Feber, mens alle Aarer bankede. Hun havde ikke Ro, gik rastløs fra Væg til Væg. Hun gav sig til at tale til Billederne Og hun talte høit om sine Sorger hun gav sine Lidelser Ord hun raabte i Kummer. Aa hvor hun led, hvor hun led. Hun rakte Hænderne frem, hun græd, hun bad, hun besvor. Hvad kunde hun dog gjøre ved sin Fader?
Fortougsstolene bliver staaende, og de store Glasruder, der skydes op for den aabne Væg, glider selv i December og Januar tidt ned i Kjælderen igjen, saafremt Temperaturen nogle Dage bliver en lille Smule mild, Pariserne er ikke kuldskjære, naar de blot kan faa Lov til at være paa deres kjære Gade.
Minder er en Ulykke for baade Legeme og Sjæl. Katinka lænede sig tilbage med Hovedet mod den kolde Væg. Ansigtet var saa blegt i Lampeskæret. Hun havde ingen Taarer fler. Bai kom hjem. -Det blev sent, sagde han, Satan saa Tiden løber ... Jeg faldt ind et Sted med Kiær.... -Det var Kiær, som vilde bede ... Jeg mødte ham ... her paa Hjemturen. -Er det blevet saa sent, sagde Katinka blot.
Alle Døre stod aabne, ogsaa om Vinteren, naar der blev fyret med Brænde. Mellem Mahognimøblerne var der Marmorborde og ogsaa hvide Konsoller, som var komne fra Augustenborg, fra Slottet, naar de holdt Auktion. Om de gamle Portrætter var der Evighedsblomster, og der var mange Epheu, for dem elskede Moderen, naar de slyngede sig op ad en lys Væg. Havestuen var saa hvid, som om den skinnede.
En Dør midt paa den ene Væg var dækket med et grønt Tæppe, og en Sopha stod foran den; paa dette Tæppe som Baggrund hang et Oliemaleri: man saae en Del af et Fiskerleie under lave Klitter ved en Havbugt.
Qvam blev pludselig bevæget og sagde noget sagtere: -Men Livet skal dog leves. -Ja, sagde Herren fra "A": af dem, de ikke spærrer inde. -Lad mig saa sige Farvel, sagde han og aabnede Døren. Udenfor var Plejemoder Koch fra Kvinderne kommen ind for at hente Dr. Qvam. Ida stod paa samme Sted, ved Døren, lænet til en Væg. Det flammede Haar var opløst af Regnen.
For det morer altid Fader, naar jeg finder paa saadan Noget, og jeg vil saa gjerne have, at han skal være i godt Humeur i Aften, for saa vil jeg bede ham om at maatte være med ved Sprængningen imorgen. Skal de sprænge oppe i Stenbruddet? Ej ja! en hel lille Væg. Kunde vi faa Lov til at se paa det? spurgte Minna. Du kan jo spørge Fader derom. Det vil passe godt imorgen.
-Et stort med Kniplinger om Hovedet ... Aa, først maatte jeg slet ikke ha'e det paa min Væg ... -Hvad for noget maatte De ikke ha'e det? for hvem? -Nei i Pensionen maatte vi ikke ha'e unge Dameportrætter ... og jeg havde ikke sagt til Hr.
Saa hæftigt var Sammenstødet, at Præsten tumlede over mod den ene Væg og tabte sin Pibe, og jeg mod den anden. »Hei! hjælp! Gevalt! Gevalt!« raabte Præsten, saa at Præstekonen, Emmy og Gamle forfærdede styrtede til fra Dagligstuen i samme Øieblik, som Andrea Margrethe og Corpus Juris kom ind ad Forstuedøren. »Hvad er der paa Færde? Hvad er der paa Færde?« »Hvad der er paa Færde?
Hans Borg var opført paa Toppen af en høi Brink og skuede vide ud over Havet. Knud havde en Søn, han hed Thjodolf. Thjodolf var kun tolv Aar gammel, men haard og vild af Sind, saa at selv Knud havde Møie med at tvinge ham. Men dette glædede Knud, thi »haard er Fjeldets Væg, men haardere skal Mandens Sind være«, pleiede han at sige.
Dagens Ord
Andre Ser