Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juni 2025
-Jeg ved ikke det er vist af Doktoren er han ikke Læge? -Jeg tror, han er Kemiker. -Naa, ja, det er sandt ... Det var noget om, at Kvinderne altid trængte til Religion. Jeg kunde tænke mig at man midt i hele denne Tomhed gjorde en Lidenskab til sin Religion. -Men hvad vil det egenlig sige at gjøre til sin Religion.
De sagde, tror jeg nok, noget om Ellen lo ganske kort at jeg var en Forbryder. Maa jeg spørge, kalder De det fordelagtigt? Vilsac trommede et Øieblik ganske svagt, utaalmodigt paa Hattepullen. -Hvem har refereret Dem den Samtale? -Det er jo ligemeget. Der var vist en ti-tolv Herrer tilstede. -Den, som har sagt det, har handlet, handlet meget mærkeligt.
Af alle Naturfænomener er der intet, der paa Grund af sin Pludselighed og Voldsomhed gør saa stærkt Indtryk paa Mennesker som Lyn og Torden. Naar Lynet slaar ned og spalter Træer, dræber Mennesker og Dyr, tror primitive Folk, at Lynguden er faret ned og har frembragt disse Forstyrrelser. Ganske naturligt spørger man, hvorledes denne Lyngud ser ud. =Zeus som Naturgud.=
Nils stod et Øjeblik fuldstændig lammet. Men saa gik han pludselig vild af Raseri løs paa Isidor Seemann og skreg ham ind i Ansigtet: Staa ikke der som et Umælende! Hvad tror Du, vi har taget Dig med for? Sig dog den Kælling og hendes Horeyngel Besked! ... Men Du glæder Dig rimeligvis paa deres Vegne, Du med din Tegnelærer til Far! Nils, Nils dog ...! lød det paa ny fra Frantz.
Jeg tror ikke, Sire, at noget Menneske i Verden har gennemgaaet saa mange Farer og Hindringer, som jeg har gjort under Udførelsen af, hvad jeg troede var Deres Vilje!"
"Hvad er det, du staar og gemmer bag Ryggen, Johannes?" "Ja, hvad tror du?" "Jeg ved ikke." "Gæt engang." "Det er vel din Snøre, Johannes," gættede Sanne, skønt hun allerede havde set, hvad det var. "Nej, nej," triumferede Knøsen. "Hvad er det da?" "Det er noget til dig." "Til mig! Hvad kan det være?" "Ja. Men sig mig først, om du kan li' mig." "Om jeg kan li' dig. Det var da underligt.
-Det vil ikke ses, sagde hun, mens hun maalte og synede den blaa Jomfru Finsen havde et Par Øjne, Stakkel, som grundede hun altid paa at skraa en Bredde : -Nej, det vil ikke ses. -Tror De? tror De? sagde Mama, der altid hørte paa Finsen, som talte hun Latin: ja, naar det blot ikke ses ... Det saás ikke. -Drej Dig, min Pige, sagde Mama til Dig, der havde Kjolen paa igen: en Gang til.
Men ingen bebrejder Foraarsvinden, at den er lidt skarp ..." "Nej." William sad igen lidt. "Har Du set noget af ham?" spurgte han. "Ja, Studier." "Tror Du da, det bliver til noget?" "Jeg personlig, ja ... der er saa megen ejendommelig Levedygtighed, og det er den, som bærer oppe " "Det er sandt." "Men han siger, han kan ikke skrive rigtig, saa længe han ikke har oplevet det afgørende.
-Ja jeg vil endogsaa sige Dem, sagde han bestemt, en ganske særlig Forsigtighed, Hr. Adolf. Adolf holdt Hatten mod sit Knæ: Ja, sagde han ironisk, men Ordene kom lidt hastigt efter hinanden; Bankerne maa jo vide, hvad de gør. -De tror det, sagde Konferentsraaden skarpere.
De kalder det for Snæverhed som hos de bedste er en urokkelig Overbevisning. Og lad Folk ogsaa have Lov til at kalde vort Liv snævert sig mig saa, tror De ikke paa den anden Side, det samme Liv Livet her og hun pegede rundt gør mange Følelser noblere, udrydder megen Smaalighed, holder fjernt fra meget meleret, som pletter deres Demokrater. Hun taug lidt og betragtede Haven i dens sollyse Ro.
Dagens Ord
Andre Ser