Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juli 2025
Men dette er hans Villie, som sendte mig, at jeg skal intet miste af alt det, som han har givet mig, men jeg skal oprejse det på den yderste Dag. Thi dette er min Faders Villie, at hver den, som ser Sønnen og tror på ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal oprejse ham på den yderste Dag."
Jeg afbrød og forstyrrede ham ikke i den Tid. Endelig kom han da ind til mig igen. "Nu tror jeg, at jeg ser en Udvej," sagde han. "Men naar det kommer til Stykket, saa er den næsten lige saa desperat som de andre Udveje, vi har tænkt paa. Det er Dem, der skal handle, og hvis det gaar galt naa, saa Gud naade os begge to.
»Den Mand,« bekendte Kapellanen, da han igen blev alene, »er sandelig en Karakter!« En Dame hilste paa ham. Det var Frk. Dundas. »Hvad synes De saa om Fa'rs Prædiken? Godt, ikke sandt! Jeg synes, netop denne i Dag mindede mig saa meget om dem, De i gamle Dage holdt i Cranleigh.« »Naa, det tror jeg ikke!« »Ja hvorfor ikke?«
De gik hjemad. Frøken Agathe Strøm sad op i sin Seng og aflagde Stuepigen Beretning. Efter at Frøken Agathe var blevet voksen, var det blevet Stuepigen, hun betroede sine fortroligere Iagttagelser. Nu fortalte hun om Sundt og »Konen« bag Gardinerne. -Hm om de tror, man ikke har Øjne, sagde hun og fortalte videre, mens de fniste sammen, hun og Pigen.
I en lidt fornærmet Tone spurgte hun, hvorfor han saa længe ikke havde set op til dem. Kihler derimod blev liggende. "'Da, meget ærede," sagde han. "Undskyld, at jeg bibeholder min Stilling. Længe siden, vi har krydset hinandens Baner ikke sandt? Jeg tror ikke, jeg har haft Æren siden den Dag, De ved i Abehuset da den gik af mellem min Nièce og Biblioteksraaden."
"Edgehill er taget af Sted," sagde han med et underligt Udtryk i Ansigtet. "Jeg har lige fulgt ham, og jeg tror nok, det vil vare længe, før han prøver at narre Dr. Nikola igen." Lamaklostret. "Naa," sagde Nikola, da Lyden af Hestehovene var døet hen, "der er ingen Tid at spilde, lad os klæde os paa."
Men uden at svare sagde Greven: Tror Du ogsaa, det er værdt, Carl og Du sidder saa længe oppe? Han saa henimod Mørket, hvor hun stod. -Man skal være forsigtig med en Natur som hans. Ellen fik Mod til at lé: Du mener Greven talte ikke mer. Der blev en Taushed, hvor Ellen hørte sit Hjertes Slag. Saa vendte hendes Mand sig. -Godnat, sagde han.
Han tog en Bog og lagde den bort igen, han var ikke fuldkommen rolig. "Jeg tror ikke, jeg vil lade Dem rejse. Jeg er mere end nogensinde overbevist om, at De bør have nogen til at tage sig af Dem. De er ikke af en Type, som trygt kan rejse omkring alene." "Aa! hvad min Type angaar," sagde jeg modløst, "den véd jeg god Besked om.
Det er en Theori men har han Evnen til at opleve saa tror jeg paa ham. Og den anden?" "Ja han synes jo Aladdin er det dejligste." Hoff gik rundt og stillede Stolene tilrette. William tog sin Frakke paa. "Og saa Du selv," sagde Hoff, mens de stod med hinanden i Haanden ... Der gik en Trækning over Williams Ansigt: "Aa jeg er Chef for et Fallitbo ..." "Men hvorfor vil Du gaa fallit, William?"
-Ja, jeg kan vel ikke være til nogen Tjeneste, sagde Fru Brandt, der allerede stod i Gangdøren. -Aa nej, sagde Schrøder, man maa selv gaa og stampe i 'et. Hun blev staaende et Øjeblik paa Trappetrinnet og saá efter Fru Brandts Ryg, mens Fruen gik hen over Pladsen: -Jeg tror, det bli'er Torden, sagde hun saa og pustede: Gud give, det vilde. De tre Husmandskoner gik stille inde i Køkkenet.
Dagens Ord
Andre Ser