Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 8. juni 2025
Bonnesen rettede: -Mine Damer, pas paa Ryggen Gratie, Gratie Frøken Hilda, Maven ind ... Smaa Trin tænk Dem, det er paa Østergade ... bedre, strax bedre ... lille Frøken Hilda, nu bøjer vi ind i Vimmelskaftet.... -Altsaa nu , Hr.
Der lød Trin i Entréen af mange og tunge Fødder, og Døren blev sindig aabnet. Det var Pompadour fulgt af sine tre Sønner. Hvad Fanden har hun dem med for! tænkte Nils og sendte dem et bistert Øjekast. Goddag ... hilste Pompadour rolig og Velkommen til Ravnsholt! Sønnerne sagde intet; men blev staaende bag Moderen som en Livvagt. De var store, velskabte Mænd med strenge, alvorlige Ansigter.
Vi kan ikke komme til med Hestene dernede. Men her er jo Folk nok! Forvalteren vendte sig mod Døren for at ile af Sted og parere Ordrer, da der i det samme lød hurtige, snublende Trin op ad Trappen, og en Karl styrtede ind, ligbleg og forstyrret.
Der kom Skridt fra Baronens Stue i Gavlen, og Tine horte Korrespondenternes Stemme paa Trappen: -Nej ikke den tapreste Korrespondent gaar mere ind i Byen, sagde den Sortsmudskede. Og Baronen svarede: -Som sagt som sagt nu maa man vente de store Begivenheder. Doren blev atter lukket og ogsaa Baronens Trin dode hen over Loftet. Kun den Sovnlose gik og gik. Maaske haabede Tine nu slet ikke mer.
Og Pigerne skaelvede, saa de knap kunde holde os i Armene, og alle Dore stod aabne og klaprede og et Vindu skont vi naesten intet havde paa. Paa Gaden var der trampende Trin af mange, hastige Fodder og Signaler af angstfulde Horn. -Hvad er der hvad er der dog, Mo'er? skreg vi.
De hørte Konferensraaden, der vendte tilbage gennem Haven, og Fru Brandt, der gik inde i Sygeværelset. Nu satte hun sig, ved Fodenden af Sengen, med de brede Kappebaand frem over Brystet, som vilde hun spærre. Der lød nogle sagte Trin inde i Dagligstuen, og Fru Brandt stod op. Det var Fru Lund, der kom listende og standsede ved hvert Skridt.
Idet jeg læste de sidste Ord, hørte jeg en Dør ovenpaa blive lukket og hurtige Trin komme ned ad Trappen. Jeg bladede hastigt om og tegnede resolut en eendelt Architrav med Triglypherne over: Regulae glemte jeg rigtignok, og Stregerne var ikke synderlig rene, min Haand rystede.
Det var allerede sent, og Hallen var mørk, saa Kunder og Expedienter gled frem og tilbage som listende Skygger, og Assistenterne sad bøjede over de store Pulte, der rejste sig som sære Skafotter. -Om vi fik Lys herinde, sagde Konferentsraaden højt fra Vindeltrappens Trin.
Jeg bankede paa Døren, som var stænget, men fik intet Svar i flere Minutter. Jeg begyndte at spekulere paa, hvorledes jeg skulde tiltrække mig Beboernes Opmærksomhed, da jeg endelig hørte Trin af bare Fødder i Stenkorridoren; efter megen Famlen blev Døren aabnet, og en Mand viste sig. Et Blik sagde mig, at det ikke var den Person, jeg søgte.
Se, hvor er nu min store gule Hane bleven af?« vedblev han, idet han saae ud af Vinduet, hvor Hønsene netop bleve fodrede, »har Trofast maaskee ogsaa taget den for en Rotte?« »Der kommer den jo«, sagde Andrea Margrethe, idet hun pegede paa en prægtig Hane, der ganske langsomt med majestætiske Trin kom ind ad Porten og sluttede sig til den øvrige Flok.
Dagens Ord
Andre Ser