United States or Australia ? Vote for the TOP Country of the Week !
Vi talte ikke i nogle Minutter, saa sagde hun muntert: "De har gjort mit Hoved bedre, Deres Strygninger er vidunderlige; trods alt kan jeg godt lide Dem, Slangepige. De er ikke af dem, der hænger paa Træerne." Vi kyssede hinanden flygtigt, og jeg gik op paa mit Værelse.
Hun hørte det altsammen Musik og Stemmer og Trampen som noget ganske fjernt, og følte kun, at han førte hende saa sikkert, ud og ind. Huus blev ved at danse paa den samme stille Maade. Katinka mærkede sit Hjerte banke, og at hendes Kinder brændte. Men hun bad ham ikke holde op og talte ikke. De blev ved at danse. -Ser man Himlen, sagde Katinka pludseligt. -Nej, sagde Huus, Træerne skygger.
Distriktslægen i Sønderborg sagde, at Røgen af Skolelærerens Buskvækst var ganske giftig. En Tandpineproces kunde godt tage en halv Eftertermiddag, lige til det blev Mørkning. I Mørkningen var der dejligt i Bryggerset. Den varme Damp fyldte det hele Rum, og Ilden under Kedlen lignede et stort rødt Øje. Pigerne bankede det vaskede Tøj med Træerne, saa det klang under Loftet.
Det var umuligt, at jeg, der havde levet med det lette Kavalleri, lige fra det første Haar skyggede over mine Læber, skulde kunne tage fejl af denne Lyd fra fremrykkende Rytteri. "Til Hjælp, Kammerater, til Hjælp!" skreg jeg, og skønt de slog mig paa Munden og søgte at trække mig hen til Træerne, blev jeg ved med at raabe: "Til Hjælp, mine tapre Gutter, man myrder Eders Oberst!"
Men naar det hændte, at der var kommen Brev til Kongen, gik han altid ud i Abildgaarden, sendte Tjenerne fra sig og spadserede ene op og ned mellem Træerne. Her havde han vænnet sig til at søge hen, naar Minderne blev levende. Naar Kongen kom op i Taarnstuen igen, var han blid og kaldte muntert paa Mikkel. Saa begyndte Dagens Spisninger og Andagtsøvelser.
-Hvorfor vil De hver Dag bringe mig til at sige, at jeg elsker Dem og dog aldrig forstaa mig? Aldrig kun pine mig derfor reiser jeg. Ellens Fod gjorde virkelig meget ondt ... Hun maatte sidde lidt. Hun slap Schønaichs Arm og satte sig paa en Bænk under Træerne. -Ja, det er i aften. Det er sandt. Det er dog heldigt, at jeg faar dem at se, inden jeg reiser.
"Dersom De vil være saa venlig at løsne disse Reb," svarede jeg, "skal jeg vise Dem, hvor stærk jeg er." "Vi er interesserede i at se, om De er lige saa stærk som disse unge Træer," fortsatte han. "De vil let indse, at det er vor Hensigt at binde den ene Ende af Rebene om hver af Deres Ankler og saa lade Træerne svippe tilbage.
Han skulde møde paa Stationen imorgen Klokken seks. Katinka stod i Haven foran Hækken: Faarekylling Faarekylling flyv flyv. Faarekylling Faarekylling Giv godt Vejr.... raabte hun. Duften fra Træerne i Lunden slog ned imod hende. Hun stod og smilede og saa' op i den blaa Luft. -Svært saa blaat klæ'er den lille Kone, tænkte Togføreren med de fremhævende.
Saa slap Kløften op, og Axel maatte trække sin Hest videre ind i den tykke Skov, Skridt for Skridt. Det gik stadig opad. Træerne stod tættere og tættere. Natten var fuldstændig stille. Træerne sov i Frosten, ikke en Lyd hørtes. Axel tænkte ikke over Stillingens Mislighed just.
De legede "Gemme" og stillede sig med Ansigterne ind mod Træerne og skreg, naar de var fundet og trillede afsted og faldt i "Saltebrød" og sprællede, saa man saa' de runde lyserøde Stolper op under Skørterne.... De ældre var trætte. De satte sig paa Bænkene i en lang Rad med hinanden om Livet og vuggede frem og tilbage. Et Par begyndte at synge. Rundtom sang de med, mens de gyngede med Kroppen.
Dagens Ord