Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 16. juli 2025
Det lød godt nok, og dog havde jeg en Følelse af, at jeg hellere vilde sige Nej, og hvis Tonen havde været Spor af beskyttende, havde jeg straks gjort det. Vi talte længe sammen, og hun fortalte mig mange interessante Ting. Hun forsikrede mig, at Verden var dejlig, naar man kunde undgaa kedsommelige Mennesker og havde en god Kok og et Par Venner.
Den friske Luft har altid en mægtig Indflydelse paa Fanger, det har vi jo læst saa tidt!« Tonen var sikker og taalte ingen Modsigelse og alligevel tøvede Inspektøren mod Sædvane. »Hm, ja men jeg tror dog ... ja, undskyld, hvis ... men jeg tror, Hr. Herredsfogden alligevel denne ene Gang ...«
William gik hele Tiden og gemte Ansigtet væk fra Hoff. Forfatteren bakkede roligt paa Cigaretten, som hang løst imellem Læberne i den ene Mundvig, saa hvad han sagde fik saadan en nonchalant-sløjfel Betoning. "De kommer der nok en Del," sagde han. "Grevinden har vist os megen Venlighed," Tonen var kort, og der var en let Streg under os.
Josef Kaim saa' op. Han havde ikke før hørt, der var saadan Velklang i Hendes Højheds Stemme. -Jeg skylder Dem Tonen lød lige mild megen Tak for i Vinter ... megen.... Hendes Højhed rakte Haanden frem ... Men Hr. Kaim saa' det ikke i Halvmørket. Han bukkede kun, mens Maria Carolina bøjede Hovedet.
Pastelagtig bleg i Tonen strækker den jydske Vestkyst sig med Klitternes takkede Linje afbrudt nu og da af en stejl Lervæg, der skrider som et Fjæld helt ud til Stranden, eller kuplet af Sandmiler, der hæver sig mod Himlen som lette Skyer eller lysende Jøkelrygge.
Og hun viste ham en Side, mens hun holdt med Hænderne om de andre Blade: det var Solvejgs Sang. Karl stod ved Armstagen og læste det. -Det er saadan et Damedigt, sagde han, men saa kom det lidt blødt i Tonen: -Hvorfor holder De mest af det? -Jo ... for det er det kønneste. Men, tilføjede hun, nu er det længe siden ... jeg skrev det af efter et Nodehefte.
"Hvorfor kunde Nina ikke tage med?" spurgte Grevinden. "Jeg vilde ikke have det." Tonen var kort. Grevinden saá hen: "Hvorfor?" "Det ønsker jeg ikke at sige Dig." "Aa," Grevinden lo. Hun rev sit Kammerdugslommetørklæde op og holdt det halvt for Munden. "Du mener ikke mere, jeg er passende Selskab for Frøknerne Høg." "Netop." Grevinden blev bleg og fattede ved Vogndøren. "Det er kommet noget sent."
Tonen greb ham, han følte sit Hjerte slaa hurtigere og rejste sig fra Skammelen. "Vær saa ogsaa lidt god imod mig," hviskede hun, han kunde næppe høre det, skønt hun spillede ganske sagte, "jeg trænger til Venskab." Han vidste ikke, hvad han skulde svare; han stod bagved hende, og uden at han vidste hvorfor, fik han pludselig Taarer i Øjnene.
Ved min Indtrædelse i Dagligstuen fandt jeg Corpus Juris og Gamle i en heftig Disput; Emmy og Andrea Margrethe sadde som tavse Tilhørere. Striden dreiede sig om de danske Studenter og Tonen mellem disse. Begge to vare de enige i, at Studenterlivet ingenlunde var, hvad det burde og kunde være, men i at forklare Aarsagen til dette Phænomen vare de højst uenige.
Dagens Ord
Andre Ser