Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
Under mange Tvivl naaede han ned i den Gade, hvor han vidste, Jens Andersen boede. Da han stod udenfor Døren, var alt hans Mod borte, men han var sat i Bevægelse nu og vilde have Ende paa det. Mikkel Thøgersen kom ind i en stor Stue, han skimtede Folianter paa Væggene . . . men der rejste Jens Andersen sig henne fra et Bord og kom hurtigt imod ham.
Hun kom frem i Døren, hun fyldte den helt; de skotske Kappebaand var hæftede op med Knappenaale og slog om Ørene som et Par Skyklapper: -Ja, ja, sagde hun og der kom en Strøm Ord om Vasken: -Och De véd, hvad Thønnichsen bruger for Uldtøj. Jomfru Thøgersen satte sig paa Stolen ved Døren, Maven hvilede mellem de udspilede Underdele: -Och, nu er det jo galt hos den Julie, sagde hun.
Olivia Jørgensens ældste Dreng var forrest med Resterne af en Snebold over det venstre Øre. -La'er de ham gaa med bare Ben nu? sagde Fru Brandt: Men det er vel fint. -Olivia si'er, hun tror, det hærder dem, Mo'r. -Ach, dér er de, raabte Jomfru Thøgersen, ude fra Fortovet hun slog den sidste Haandfuld Sand over Rendestensbrædtet og hjalp efter med Buksbom.
Han lagde sig paa Sengen, da han kom hjem. Ove Gabriel var der ikke, sagtens gik han ude og sang for Dørene og vendte de rene Øjne i Hovedet. Mikkel laa et Par Timer paa sin Ryg, mange Tanker afløste hverandre. Henad Aften kom Ove Gabriel hjem med Posen fuld. Mikkel rejste sig uden et Ord og gik sin Vej. Da Mørket var falden paa, befandt Mikkel Thøgersen sig et Sted paa Vejen udenfor Vesterport.
Hun havde saa mange Bekymringer: -Der var ogsaa den Gustav, som skrev fra Amerika og han vilde hjem ... Men det var ikke saadan, nej, det var ikke saadan med den Thønnichsen.... Jomfru Thøgersen havde mange Sorger af sin Familie. Kirkeklokkerne begyndte at ringe til Begravelse, og Jomfruen kom op af Stolen: -Jøsses, Jøsses ... och jeg skal strø Sand.
Lidt efter tog de afsted for at slippe ind i Byen, inden Portene blev lukket. Da de kom udenfor, følte Mikkel Thøgersen igen Afstanden mellem sig og Soldaterne, han holdt sig tilbage og tog Afsked, saa snart de var naaet indenfor Nørreport. Landsknægtene gik videre ind i Byen, Mikkel stod og saa lidt efter dem, inden han tog til venstre for at komme hjem. København ved Nat
Mikkel Thøgersen stod som Æresvagt ved Døren i den store Sal, iført fuldt Harnisk, en flunkeny Udrustning. Forfremmelsen var gaaet hurtigt for sig, Jens Andersen havde gunstigt hjulpet til og belønnet ham tilmed for tro Tjeneste. Da Mikkel blev fremstillet for Kongen, kendte han ham ikke fra om Formiddagen, han tog ualmindelig naadigt imod ham.
Men Mikkel havde ikke meget tilovers for ham iøvrigt lige for Tiden. Længe stod Mikkel Thøgersen fortabt og mættede sig med Farverne derinde og Synet af de frie Herrer; der faldt en lille Straale Naade ud paa ham ogsaa, syntes han. Da der blev Opstandelse inde i Boden, som om de vilde gaa, skyndte Mikkel sig tilside.
Sofie saá ud for sig med sine forgrædte Øjne; hendes Stemme lød helt anderledes: -En faar jo osse Hus og Seng, sagde hun. Og En ska' jo lev'. Graaden tog hende igen, og fortvivlet slog Ida sine Arme op om den gamle Pige og græd, hun ogsaa hun vidste knap selv, hvorfor. Saa lukkede Sofie langsomt alle Døre, én efter én, og gik.... Hun laa hos Jomfru Thøgersen om Natten.
Mikkel Thøgersen trak sig ned i Kamret igen. Ove Gabriel stod nøgen paa Gulvet, færdig til at gaa i Seng, hans Øjne talte om Fuldbragthed, han lyste som en stille Vokskerte. Du er slemt mager . . . det er sært. Sjælen vil blive i dig, sagde Mikkel og smaalo tirrende, han saa op og ned ad Ove Gabriels Krop, der hang sammen som Skroget af en arm, udpint Kælveko.
Dagens Ord
Andre Ser