Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
Jeg ser os tre, trætte, hjertesyge Mænd, der kæmper os frem og synker ned i det hvide Ligklæde ved hvert Trin, Nikola stadig foran, jeg selv efter ham og den sidste Kuli et godt Stykke tilbage. Sneen hvirvler omkring os, og oven over os svæver der en eller anden stor Fugl, hvis Vinger kaster en sort Skygge paa det ellers pletfri hvide.
Denne Ejendommelighed er maaske just det Centrale i hendes Væsen. Det er den, der gjør hende paa samme Tid til Skuespillerinde, Malerinde, Billedhuggerinde og Forfatterinde, den hidser hende saaledes ind i permanent Feber, at hun synker komplet sammen, naar der indtræder et Øjebliks Ro, den forklarer og undskylder hendes Extravagancer.
-Og saa Bjergskovens Duft, som synker derover ... Han holdt inde, og sagte, uden at løfte Hovedet, der hvilede mod Monumentet, sagde hun. -Ja det er smukt. Der blev atter en Taushed, Schønaich bøiede sig over Roserne. Han rettede sig igen og i en helt anden Tone sagde han: -Men det bliver altfor køligt for Dem Ellen foer sammen: Hvilket? Hun var saa langt borte ja, det bliver køligt.
Forsage ... forsage ... Sammensunken og lille staar han. Hans Øjne er slukkede og Munden indfalden. Skuldrene vokser op over hans Hoved. Hans Krop dækker fuldstændig Skyggen bag ham. Uden en Lyd synker han ned paa Gulvet og folder Hænderne for sit Ansigt. Bliver liggende hensunken i Bøn. Snakken mellem de to ved Bordet gaar livligt. "Søster" er faldet i Søvn hos Hunden. Lidt efter bryder de op.
Og kom nu og lad os synge vor Psalme og takke Vorherre, fordi han har holdt sin Haand over os og naadigen bevaret os i det gamle Aar.« Derpaa reiste Præsten sig ligesom vi Andre, og vi gik hen til Pianofortet, hvor Emmy spillede Psalmemelodien, medens Præsten førte an med sin kraftige Basstemme, og vi Andre stemmede i med: Det gamle Aar henrinder, Saa sagtelig det svinder Og synker i sin Grav.
Man kommer da allenfals op paa Kirkegaarden. Et Øjeblik ser jeg hans brede Skikkelse. Saa er han eet med Natten. Lykkelig Rejse! Jeg tror ikke, han hører det. I det mindste svarer han ikke. Langsomt driver jeg selv hjem over Pløjemarkerne. Intet kan jeg se. Hvert Øjeblik synker jeg i, som traadte jeg kun i Mørket og er ved at gaa paa Næsen. Hunden kommer bagefter mig.
Desuden maa der tages med i Betragtning det mærkelige økonomiske Fænomen, der endnu aldrig har slaaet fejl: at de ved forbigaaende uheldige Forhold i Vejret drevne Priser ikke synker, selv efterat Aarsagen, som fremkaldte Stigningen, er fjernet.
De pisker dem uophørligt, og naar de elendige Stakler synker sammen af Sygdom og Træthed eller paa anden Maade bliver til Besvær for Karavanen og usælgelige paa Markedet, bliver de ubarmhjærtigt hugget ned eller skudt.
Hun greb Tinka om begge Arme, og, forvildet, saa hun hende ind i Ansigtet, som vilde hun tale, sporge: Sandheden gennemborede hende som et pludseligt Svaerd. -Kom, kom, bad Tinka angst. Men Madam Bolling rev sig los med en stille Klynken som et faeldet Dyrs, der synker og hun lob. Hun havde forstaaet. -Ja, nu forstod hun alt og alt mindedes hun. Nu var alt styrtet sammen.
-Kompot skal der vel paa Bordet, siger han. -Ja. -Naa, ja, Skaale er der jo ingen af.... -Saa er de glemt.... -Ja, naar man ikke selv kan være ved det, Bai, siger Katinka, hun synker tilbage i Puderne. Selskabet var "den gamle Sæbekælder", som Bai kaldte det. -Man er sig selv, sagde han, i Sæbekælderen, de Ligesindede. De Ligesindede var tre Proprietærer, Kiær i Spidsen og Bai som Fjerdemand.
Dagens Ord
Andre Ser