Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 3. juni 2025
Og der sad hun saa bag Laas og Rigler og raadspurgte sine Kort og læste gamle Kærlighedsbreve. Og samtidig laa hendes Mand i Taarnrummet umiddelbart nedenunder og sov den natlige Rus ud, som hans Martyrium hyppigere og hyppigere paalagde ham ... Saaledes fandt de begge Hvile. Joachim Uldahl-Ege hed Etatsraadens eneste overlevende Broder.
Den havde staaet med Støv paa Guldsnittet siden hans Konfirmation, og saa havde han en Aften taget den ind for at læse paa Sengen. Men han sov ikke den Nat, han laa og læste og læste og deklamerede, og Sommernatten var forbi, og det blev Morgen, mens han endnu sad oprejst i Sengen med Bogen.
Det var intet Under, om hun sov ud en Gang. Moderen vilde lave Kaffen og bringe den op, naar hun vaekkede hende saa kunde hun drikke den paa Sengen. Saa mange Gange hun havde bragt Kaffen op, Vintermorgener, naar det var altfor koldt og Tine dog saa gerne laa lidt laenge. Madam Bolling gik og talte med sig selv, mens hun fik alt i Orden.
Just som Solen brød ind over Byen, sovnede han hen. Mikkel synker Graveren kom op paa Kirkegaarden ved Middagstid og saa det lange ubevægelige Legeme derhenne i Ukrudtet. Han gik derhen i den Tro, at det var en død; men Manden sov kun, Øjenlaagene zitrede lige mod Solen. Mikkel drømte, at han steg op ad et stort stejlt Bjærg, han vadede alendybt i den løse Sne.
Rundtom blev Officererne ved at samtale. To Kaptajner kom med deres Toddyglas frem i Doren til Havestuen. De talte igen om det attende Regiment, der havde holdt sig saa bravt. Lieutenant Jensen slog over i en Vals, Herrerne skiftede, skiftede igen. Inde fra Bergs Stue nynnede Officererne med. Og midt i Stojen sov inde i Havestuen en udmattet Lieutenant trygt, liggende udstrakt paa sin Seng.
Da Fartøjet løb i Vindstille under Kullen, laa Mikkel Thøgersen i Forrummet og sov, som skulde han aldrig vaagne mere. Da Solen kom, var det fremdeles totalt Vindstille. Skuden var drevet noget nordpaa, Kullen stod som en lav kammet Sky i Syd. Skipperen og hans to Mand lagde et Par Aarer ud, men det kunde ikke blive til noget.
Fra et Vindue saá jeg ham komme op ad Gaden og staa og se sig om, saa vendte han tilbage ad samme Vej, han var kommet, og saa saá jeg ikke mere til ham. Mindre end et Kvarter efter laa jeg i min Seng og sov og drømte om Nikola og bildte mig ind, at jeg blev forvandlet til en Elefant ved hans Trolddomsmagt.
"Men før vi gør det," svarede han, "tror jeg, De gør bedst i at finde Kulierne, og sørge for, at de rigtig forstaar, at vi skal bryde op Klokken tre. Befal dem for Resten at holde deres Mund." Jeg gjorde, som han forlangte, og en halv Time senere laa jeg indsvøbt i mine Tæpper og sov fast. Mellem Bjergene. Klokken ti Minutter i tre var jeg ude af Sengen, fuldt paaklædt og færdig til Afrejsen.
Hun svarede paa sin stille Maade som altid; der var bestandig en ganske lille Pavse far Ordene kom. De havde tiet lidt. -Hm, ganske net Menneske hva'? -Ja saadan at se til.... -Hva' sagde Agnes Linde?.... -Ogsaa, at han var ganske net. -Hm skrap Mund, det Pigebarn har. -Og Fa'en véd, hva' for en L'hombre han spiller.... Lidt efter sov Bai. Naar Bai sov, aandede han stærkt gennem Næsen.
Madam Bolling havde faaet en Dyne ud paa Kokkengulvet for at finde lidt Hvile. -Hvor det lyder, sagde hun, hvor det lyder! -Ja, Mo'er, ja men sov nu, sov nu.... Som en Orkan forte Stormen Kanonernes Don hen over det rystende Hus. Blaesten slog den stride bestandige Regn mod Ruder og Mur, saa det lod som Gevaerernes Knitren.
Dagens Ord
Andre Ser