Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 9. juni 2025


Leveraabene vilde slet ikke holde op, og alle stimlede sammen om Konferensraaden for at klinke. Etatsraad Blom, Landstingsmanden, lod sit lille Miniatur-Dannbrogskors glide hen mellem sin Tommel og Pegefingeren og sagde: -Ja vore Produkter er blevet Guld. De gentog Etatsraadens Sætning rundtom, og et Par af Herrerne rejste sig: de maatte have Luft ved igen at klinke kraftigt med Etatsraaderne.

De skal ikke bilde mig ind, at De saaledes er gaaet op i mine Anliggender, at De slet ikke har passet Deres egen lille Gryde imens. Men vil De ikke sige, hvad De har tænkt, saa skal jeg sige det.

Forresten følte jeg godt, at han slet ikke mente noget Alvorligt med al denne Snak, men at han fra først af kun havde villet vise, at han var Selskabsmand nok til ikke at forstaa min Spydighed og saa, fremfor Alt, brillere for Minna.

Og Ida gav Ord til sin eneste Tanke: -Naar jeg blot faar hende at se. Ved at tale begyndte hun at græde, og Schrøder sagde, helt lettet hun havde jo slet ikke vidst, om Fru Brandt levede endnu : Aa vist, aa vist ... det er naturligvis ikke saa slemt ... hun kommer saamæn nok over det, skal Du se, lille Tut. Ida lagde kun Armene træt ned mod Stolen: -De maa ud, sagde hun.

"Det faar at være," svarede Dick, "vi maa i Ly og det straks." "Men stop dog lidt," udbrød Insektforskeren eftertænksomt, "hvis jeg ikke husker fejl, saa findes der slet ikke Termitter i Amerika, de hører hjemme i Afrika."

Der kravler endnu en Flue lige midt i det voksgule Ansigt. Saa ivrig er den efter at finde et Sted til sine Æg, at den slet ikke ænser Natten. Alle de andre er svirret bort og har gemt sig hen mellem Nælder og Skrub. Den er naaet til Munden. Forsigtigt kravler den over Læberne, sidder et Øjeblik stille paa Tænderne og forsvinder ind i Mundhulen. Jeg kan høre dens Vinger brydes mod Ganen.

De holdt Ørene stive og ventede. Selv de kyndigste forstod ikke, men de tænkte, at Tiden vilde modne Frugten, og saa vilde den vel en smuk Dag falde ned i Hovedet paa en eller anden. Derfor holdt de sig i Nærheden, og mens de ventede, gik de omkring og snusede efter en Hemmelighed i Grevindens Liv og fandt intet. Thi der var slet intet.

Men De behøver virkelig slet ikke at gaa, for jeg kjender Husets Skik: der kommer aldrig Nogen i Haven eller Anlægget paa denne Tid. Det var ogsaa derfor, at jeg blev lidt forskrækket, da jeg saae Nogen sidde her, jeg er temmelig nerveus. Farvel!

Det er forunderligt, men Lagkagen kan jeg slet ikke huske.

Naturligvis skyndte jeg mig at gjøre det samme. Min frugtbare Selvplager-Fantasi havde et Øieblik tilhvisket mig den Mulighed, at mit Brev slet ikke var blevet afleveret, saa at Minnas Nærværelse var uden Betydning og Alt endnu vilde opløse sig i Skuffelse. Men Fru Hertz's Ytring, at Minna havde paastaaet, jeg kom sikkert, beroligede mig. Nu kom hun selv op ad Trappen.

Dagens Ord

overstadige

Andre Ser