Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
Hun havde vel aldrig set andre "fattige" end dem i de smaa hvidkalkede Huse langs Landsbyens Gade. Naar der var drukket The og Faderen var ude, kom de bedste Timer. Det var Tiden, hvor Dukkerne kom frem. Spisebordet blev slaaet ud som til Selskab og Moderen knejsede blandt alle sine Papæsker. Der var Dukkerne gemte. -Nu, nu kunde de komme frem, for nu var Fa'er ude. Op kom de, i hundredvis.
Abigael . Han?... Aa nei, det gjør han vel, paa sin Viis. Geheimeraadinden , Tilvisse; det kan du slaae tilvæds om, naar det skal være. Abigael . Tilvæds!... Nei, jeg har slaaet nok tilvæds ... kanske for meget. Geheimeraadinden . Hvad mener du? Abigael . Intet videre. Men hvad er Eders Naades Mening med alt dette? Geheimeraadinden . Det er, at der nu bør tages endelig Beslutning i denne Sag.
"Wrangel" var et Slags Fugleskraemsel, Folkene havde lavet oppe paa Tagryggen af nogle Stave med en Hat paa og et gammelt Taeppe; en Kost havde vaeret Gevaeret nu havde Blaesten revet det los og slaaet det ned. Soldaterne derude lo af fuld Hals ligesom Officererne til de igen vendte tilbage til deres Pladser og Whisten, der ogsaa var afbrudt, begyndte paany.
Fru Canth havde slaaet sin store Vifte op og vuggede den efter Takten. O ve o ve, Hvad her dog skér: Hun bliver aldrig Lykkepige mér. De svingede med Kandelabrerne og de klirrede med Kaarderne, Hofdamerne tørrede Taarer i Slæbene...Ingen forstod et Ord; i Orkestret kæmpede Tromme med Triangel...Der var ikke den , der hørte Ørenlyd: Det var Glanspunktet af Operetten. Tæppet var nede.
Der var noget eget forfrossent, hjælpeløst over dem, som de stod dér helt alene og krøb sammen i de sorte Sjaler. William blev slaaet af det. De var saa blege i Lygteskinnet, og de stod saa tæt sammen, som om den ene vilde hjælpe den anden i den fælles Hjælpeløshed. William vidste ikke selv, hvorfor han uvilkaarlig rettede sine Skuldre i det Øjeblik. Saa steg han ud.
Og da Manden døde, og Sønnen overtog Baroniet og senere gik hen og forlovede sig, da vidste hun, at hendes Time som Herskerinde paa Næsset var slaaet. Og til at begynde med veg hun rolig og behersket Pladsen, som det sømmer sig en detroniseret Dronning, der kender sin Pligt. Men hun glemte aldrig, at hun havde været Dronning.
-Skal der spændes for? spurgte Moderen og vendte sig hastigt om mod Selskabsdamen. -Ja, Hans Excellence kører ud, svarede Selskabsdamen. -Men hvorhen dog? spurgte Moderen. -Hans Excellence har ikke sagt det. Moderen gjorde en Haandbevægelse mod Selskabsdamen, der gik. Porten blev slaaet i. Hans Excellence var kørt ud. Hans Excellences Vogn holdt udenfor det Gludske Hus.
Men saa forstod jeg det og gav mig til at dunke mig selv i Hovedet af lutter Fortvivlelse. Vinden var slaaet om fra Nord til Syd i Løbet af Natten, og da jeg stadig havde holdt mig op imod den, var jeg saaledes løbet halvtredje Mil ud og halvtredje Mil tilbage for at ende, hvor jeg begyndte.
Og det var ham, som om Sommeren drog forbi dernede og lod sin Hilsen stige op til ham ... I den Tid, der fulgte efter, talte de hver Dag sammen om Anna. Det var stiltiende slaaet fast imellem dem, at Bøg maatte og skulde vinde hende.
De havde ladet os beholde vore Uniformer, saa at der neppe var et Korps, der havde gjort Tjeneste under Victor, Massena eller Ney, som ikke var repræsenteret her, og som ikke havde været det fra det Øjeblik, Junot blev slaaet ved Vimiera. Der var Jægere i grønne Trøjer, Husarer som jeg selv, blaa Dragoner, hvidbrystede Lansenerer, Ingeniører, Grenaderer, Artillerister og Intendanter.
Dagens Ord
Andre Ser