Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 18. juni 2025
Men Mikkel begav sig op paa Højen, tankefuldt tiltrukken af det vældige Spil. Skyen var sunken lavt ned, Tordenen lød drønende og meget fjærn, og Lynene havde ikke saa blændende en Kraft. Ildebrandene lyste op som grove røde Baal rundt om i Landet. Mikkel vendte sig mod Syd, og her saa han en høj, sløret Sky, der stod op mod Himlen som en Mur.
Hvor Tørvestakkenes kegleformede Smaahuse sløret af Nattens Spindelvæv gror frem af Jordsmonet, standser hun. En lille Mus, som er fremme for at se, hvad Dagen lover, gaar hovedkulds til Bunds igen, og nogle jordgraa Firben, der gør Jagt paa Myg, piler ind mellem Tørvene og stikker nysgerrigt Hovederne frem.
Der var en Maler, en Journalist og en Grosserer og endelig Hr. Birger. Men Sidstnævntes Genkendelsesevne var sløret af en Rus. "Undskyld," sagde han og trykkede noget klamt Flyges Haand, "jeg kunde sgu ikke kende Dem." "Gaar De med, Hr. Flyge?" sagde Fru Ellis. "Vi skal op et Sted og have os noget vaadt." Og hun stak sin Arm ind under hans. Flyge lod sig drage med.
Jeg kan heller ikke tænke mig hos den Tilbedte nogensinde at savne Sløret, denne Livsseiladsens Festvimpel, der fra det Fjerne og i Trængsel viser, hvor man skal styre hen, som altid faar vort Hjerte til at banke, undertiden skuffer os .... Saa, nu taler jeg allerede om Forelskelse, hvad jeg dog den Gang slet ikke tænkte paa. Skjøndt naar tænker man ikke paa det?
Langsomt gaar jeg fremover en Lysning. Det er blevet Opholdsvejr. Der staar en Strime Stjærner over mig. Lange Skytrevler blæses ustandseligt forbi dem. Mørke Træmasser toner frem sløret i Maanegryet. Inde mellem Stammerne lyser Sneklatterne. En Ugle flakser forbi. Tyst er deres Flugt. En anden sætter ud fra et Træ.
"Hvorfor funkler da de to Smaragder saadan, maa jeg spørge?" "De funkler af bevidst Dyd," sagde jeg uskyldigt. "De har været oppe at skændes med Hr. Carruthers. Gaa Deres Vej, Welby! Dumme Kvinde, kan De ikke se, at Sløret tager fat i min Næse?" Welby tilbeder hende. "Evangeline, hvor tør De! Jeg ser det altsammen. Jeg hørte lidt om det af Robert.
Pigen blev forbavset ved at se Byfogdens Frue i dette Vejr. Stella holdt Sløret tæt ind for sit Ansigt. "Om Doktoren var hjemme?" "Doktoren var paa sit Værelse." Hun gik hurtig forbi Pigen henimod Døren. Og der gik i et Nu som en kort brusende Efterdønning af hendes Sjæls Kamp igennem hende, da hun stod foran denne Dør. Saa aabnede hun den rask. Berg sad ved Skrivebordet og læste.
Det var Tordenvejr, Regn med store tunge Draaber, som de heftige Vindsted i Alléen slog Imod hendes Ansigt. Hendes Haar klistrede til Panden bag Sløret, Kjolen slog ind om hende. Hun gik hurtigere til uden at mærke det. Men da hun naaede Bergs Villa, standsede hun.
De gik hurtigt til op igennem Haven og vekslede kun faa Ord, men de gik meget tæt ved hinanden, og hvad de sagde, faldt utvungent som Udraab mellem gamle Bekendte. Saa kom de op til Porten. Jens arriverede i samme Nu. Frøkenen spurgte heftigt, hvor han havde været, og da Jens sagde, at hun havde sagt, han først skulde hente hende Klokken fire, blev hun ganske lidt rød under Sløret.
Men Tonen blev atter dæmpet: "Men han har ingen Kræfter," sagde hun. Hoff drejede Hovedet: "Aa, naar han blot vil." Nina rejste sig. Hun stod lidt, støttet til Bordet, som hun ventede. "De skal se, det er en Overgang," sagde Hoff igen. "Det er Skuffelserne ... naturligvis ... en Reaktion." Nina blev staaende, hun slog Sløret ned, tog det atter fra, gik nogle Skridt.
Dagens Ord
Andre Ser