Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juni 2025
Nikola skyndte sig ikke, men lod dem vente i mindst ti Minutter, saa rejste han sig og vendte sig hen imod dem. "Hvad betyder dette?" spurgte han strengt, "og hvad skal denne Pøbel her inde i mit Værelse? Gaa jer Vej!" Han gjorde en Bevægelse med Haanden, og de gik, men ikke meget villigt.
Men nu viste Sognepræsten sig atter, og Fader og Datter fulgtes til Præstegaarden. Kapellanen gik hjem til sin Middagsmad. Noget efter kom hans Værtinde ind. »Ringede De?« »Næ æ.« Hun saa, Maden stod urørt. »Hvorfor spiser De ikke, Hr. Carr? Smager det Dem ikke?« »Jo, saamæn gør det saa.« Tankeløs gik han i Lag med Maden. Saa skyndte han sig atter til Kirken.
Saa nikkede hun og skyndte sig af Sted. Inde i Stuen begyndte Katten at mjave. Ka' han lugte Kaffen? sagde Maren med kælen Røst. Nu ska' han faa en Koppe. Og hun skænkede to Kopper Kaffe, een til Katten og een til sig selv.
Da jeg derfor kom til en befærdet Plads, skyndte jeg mig, og efter at være gaaet hundrede Skridt, ilede jeg ned ad en Sidegade; denne førte mig til et andet Stræde, gennem hvilket jeg kom i Nærheden af det Hus, jeg vilde naa. Jeg kunde se Lys bevæge sig derinde, saa Beboerne var endnu ikke gaaet i Seng.
Han rev Vinduet op: Er det Dig , Onkel Nils? Ja ... sagde Statuen hæst og rusten Hvad er Klokken, Børn, i denne forbandede Nat? Mona fik et nyt Latteranfald: Du maa gaa ud og faa ham ind, Palle! Ja ... ja ...! Hofjægermesteren skyndte sig i Klæderne. Men han maatte gennem Gaarden for at komme om i Haven; saa det tog Tid.
Corpus Juris havde endnu Noget at sige Andrea Margrethe, hvorfor jeg skyndte mig i Forveien op paa hans Værelse for at see efter, om Hanen endnu var der jo der sad den oppe lunt og godt og sov, uden at Nogen kunde mærke dens Tilstedeværelse: men imorgen tidlig sikken et Spektakel, der vil blive, naar Hanen begynder at gale og Corpus Juris at skænde!
Han tilkastede mig et meget unaadigt Blik og gik med smaa, hurtige og lydløse Skridt ud af Værelset. Jeg kunde se paa Lasalles Ansigt, at han ingenlunde satte Pris paa at have den mægtige Minister til Fjende. Han rev en Ed eller to af sig, greb sin Sabel og sin Hue og skyndte sig ned ad Trappen.
-Goddag, Mo'r, sagde Karl og traadte et Par Skridt bort fra Ida: -Det er Frøken Brandt, sagde han saa. Fru von Eichbaum rakte Haanden frem. -Det var rart at se Dem, Ida. Karl har jo fortalt mig, at De havde taget en Virksomhed herinde. -Ja, sagde Ida, og ganske rød skyndte hun sig at tilføje: -Jeg skal bringe en Meldeseddel.... Han kan altid sige mig en Dag, hvor De er fri.
Stille! sagde Enkebaronessen, da de begge begyndte at skrige op under Jammer og Graad Gaa til Jert Arbejde og opfør Jer som voksne Mennesker! ... Har min Søn vist sig? Aa Gud, aa Gud, nej, Baronen vil jo ikke lukke op! Aa Jesus, Jesus, sikken Ulykke, sikken Ulykke! Baronessen skyndte sig op ad Taarntrappen og gennem Salonerne hen til Døren ind til Kontoret.
Et Sekund efter havde jeg forladt mit Værelse og skyndte mig ud i Gangen efter ham. Da jeg naaede Døren, stod jeg ubestemt og prøvede paa at opdage, hvor omtrent i Værelset Manden kunde være. Det varede ikke længe, før jeg hørte en gryntende Lyd fulgt af et halvhøjt Udbrud. Saa styrtede jeg ind i Værelset og hen til det Sted, hvor jeg vidste, at Nikola havde anbragt sin Seng.
Dagens Ord
Andre Ser