Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juli 2025
Skovrideren skulde vel se det, sagde hun, og hun aabnede Doren; men paa en Gang blev hun staaende i Studerevaerelset, og han gik ene ind i Gaestekammeret. -Hvor der var kont og varmt, sagde Berg, da han kom tilbage. Tine vilde til at gaa nu. Hun syntes, det var saa uvant beklemmende, som om de to var ene i det hele Hus det forladte Hus.
-Ja, sagde Lars efter en Stund betaenksomt: nu er de vaek, sagde han, og Husmanden nikkede til Bekraeftelse. -Saa skulde vi nok flytte det til Skovrideren, sagde Tine, lavt som for, og gik, fulgt af Sofie Indepige, der skulde hjaelpe. I Gangen aabnede hun Doren til Dagligstuen.
Tine vidste ikke, hvorfor hun fulgte med, da han gik derind. Berg saa Bolling lille og affaeldig sad han ved Sengen; han vilde ikke have kendt ham igen. -Det er Skovrideren, raabte Madammen, det er Skovrideren, som vil se til dig. -Ja, ja, svarte den Syge blot, med tungt Maele, uden at lofte Hovedet fra de gamle Hefter. Haanden rakte han mekanisk frem.
-Goddag, Goddag ... Ida kom ud, hendes Stemme fik en hel anden Klang. Saa aabnede hun Døren til Stuen. -Goddag, Fru Brandt, sagde Skovrideren, mere mut, mens Fru Brandt rejste sig lidt op i Stolen. -Aa ja, aa ja, sagde Fru Lund, der blev viklet ud af en Masse Tøj, inderst havde hun to rødstribede Modest'er: det har været en dejlig Tid.
Det var, som Berg undgik at se ind i Stuen, hvor Bolling sad hans Blik gik kun saa hastigt hen over alting i Kokkenet. -Men De maa da ind til ham, De maa da ind til ham, sagde Madam Bolling, som forte den ene Haand rastlost over den anden i sin Bevaegelse. Det var saa laenge, rigtig laenge siden, at Skovrideren havde set her indenfor. -Ja, jeg maa dog se til ham, sagde Berg som for.
-Men det kommer vel en Gang, sagde han og satte Koppen lidt haardt fra sig. Idag er det nok Lieutenant Bergs Tur at drage i Kantonnement, sagde den anden Kaptejn. -Ja, sagde Tine og for lidt sammen: idag kommer Skovrideren hjem Kl. 6; og hun nikkede to Gange med Hovedet mens hun saa ud i Luften. Tine vendte sig og gik med Bakken.
-Og saa saá man jo alle Drengene, sagde Fru Lund og smilte: Det er saa dejligt at se, naar Børnene bli'er store. Skovrideren sad lidt og nikkede. Saa begyndte han at le og sagde: -Og Svigerdatter gik sgu rundt og sloges med alle Svogrene efter Bordet, mellem Dørene ligesom var'et hjemme, skønt hun var i Sløret.
Efter den Dag fulgte han stadig Tine; mest kom han i Morkningen; hun sad i Skovriderens Stue der var dog lidt Fred og havde forsogt at faa skrevet til Fru Berg; saa kom Appel og satte sig og talte, mens Tine blev siddende med Haenderne i Skodet og stille taenkte paa Brevet endnu, om hun ogsaa havde faaet skrevet alt: om Skovrideren og om alting....
Her, Tine, her er godt, sagde han, og Tine gik omhyggeligt efter Lyset med Kjolen loftet at blive "fulgt" af Skovrideren var det aerefuldeste, hun vidste. -Vi ses, hilste Berg, naar de skiltes. -Skovrideren har fulgt mig, sagde Tine uden at tage Vejret, knap Doren var lukket op. Men Madam Bolling var gnaven. Det lignede dog ingenting at komme hjem her den sene Nat.
Mens Madam Madsen uafladelig sad og bevægede Læberne og Ida havde boret sit Hoved ind under Moderens Arm, og det lynede igen. De saá en Rytter sætte ind ad Avlsporten og en Mand i Kappe kom løbende over Pladsen. Det var Skovrideren, der kom fra "Fruens Skov" og ikke turde ride videre for Dyret....
Dagens Ord
Andre Ser