Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 14. juni 2025
-Tine, Tine, kaldte hun atter: Det er Skovrideren. Tine kom ud. Et Ojeblik var det hende som en Lise at se hans Ansigt, der var lidende og furet og blegt. -Det gor ham dog ondt, taenkte hun. Berg havde ikke talt. Nu sagde han, som faldt det ham svaert at faa Laeberne fra hinanden: -Bolling er jo saa syg. -Aa ja, Bolling, aa ja, Bolling det bliver vaerre og vaerre....
Der blev jo heller aldrig vekslet saa mange Ord mellem Skovrideren og hende; hun havde aldrig turdet snakke op med ham, som var det en anden. Herredsfogeden eller Kapellanen hos Gotsches eller nogen, som man ikke saadan havde "Respekten" for. Det var jo Fru Berg, man snakkede med i Skovridergaarden.
Fru Lund kom saa underlig hurtigt ud og hen ad Havegangen, hvor Skovrideren stod og ventede. -Saá Du ham, spurgte han. -Nej, svarede hun blot, hun havde den stille Graad i Halsen. Han følte noget som en Lyst til at slaa med knyttede Hænder. Fru Lund havde Lommetørklædet fremme: -Aa, Lund, sagde hun: det er vel kun hendes Væsen. Fru Brandt var blevet staaende i Dagligstuen.
-Det var Skovrideren det var ham , som havde taget hendes Barn. Hun lob ind over Gaarden. op ad Trappen, Doren slog hun op. Han havde taget hendes Barn. Hun faldt ned i en Stol og hun sad i de ode Stuer. Hun mimrede Ord, hun ikke vidste selv; saa forbandede hun dem ; saa jamrede hun over hende ; saa bad hun "Fruen" om Tilgivelse loftende de rystende Haender.
-Naa, lille Fa'er, naa, lille Fa'er, havde hun sagt og klappet ham og klappet ham igen han var som livlos, gamle Bolling indtil han brast i Graad, laenet til Skorstenen. Saa havde de siddet der, tause sammen, laenge. Nu tog Tine Haenderne bort, hvormed hun havde stottet sit Hoved, og som om den nye Stilhed vaekkede hende, sagde hun: -Saa kommer Skovrideren hjem.
Moderen gik ud for at lave til, og Ida kniksede først for Fruen, en ganske spæd lille Dame, der havde givet Livet til elve Drenge, og hvis Øjne var blevet større og større for hver Fødsel og saa for Skovrideren. -Naa, hvordan gaar'et med Tøsen, sagde han og løftede hende op i begge Arme, med et Sving. Lund var en vældig Mand i Bredden, der lo, saa han blev rød helt ned i Nakken.
-I disse Tider, sagde hun. Madam Bolling rokkede hjemad. Skovrideren havde lovet at tale med Tine. Han havde staaet paa Trappen da hun gik og set ud i Luften: -Nej, vi kan ikke undvaere hende , havde han sagt. -Nej, det kan vi ikke, havde Madam Bolling svaret. Og saa var hun rokket hjemad.
Saa blev Døren lukket op. Det var Skovrideren i fuld Puds: -Hvad Satan, Brandt, sagde han, men han blev pludselig staaende: Hvordan er 'et, Du ser ud? -Ja, sagde Brandt, jeg har det daarligt. -Det ser jeg s'gu. Og din Kone sagde, det var det sædvanlige. Brandt sad lidt: -Nej, sagde han saa, og Hovedet faldt ned paa hans Bryst, jeg kan ikke gaa derover.
Skovrideren slog Benene mod hinanden og sagde: -Ja, jeg er en sober Mand, Mo'r, men den tyvende bli'er jeg fuld. -Ja, ja, Lund, sagde Fruen: naar Du blot ikke vil holde Taler. Madam Madsen arriverede nede i Stikkelsbærgangen. Hun vidste ikke, hvad hun skulde gribe til: Madsens høje Hat maatte stryges, og hun vidste ikke sine levende Raad for et Jern ...
Han saá saa lykkelig ud, mens de sang igen og Skovrideren faldt ind med, nede fra Indkørselen med sin dæmpede Bas: Flyv Fugl, flyv over Furesøens Bølge, stræk dine Vinger nu vel. Ser Du to Elskende, dem skal Du følge, dybt skal Du spejde deres Sjæl. Er jeg en Sanger, saa maa jeg og vide Kærligheds jublende Lyst. Alt, hvad et Hjerte kan føle og lide, burde jo tolke min Røst. Sangen døde hen.
Dagens Ord
Andre Ser