Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. oktober 2025
Langt bedre lod en Efterligning af det gode gamle danske Stendige, saaledes som det hegner Sjællands Skove, sig udføre, navnlig da dette jo i Modsætning til "Stenhøjen eller -dalen" kunde indgaa i Havens Plan som fornuftigt, organisk Led. Den yndefulde Vegetation, der findes paa gamle Murruiner, kan man ogsaa prøve at indfange i Haven. Muren, der godt kan være lav, er fyldt med fast stampet Jord.
-Men forresten har de jo ingen Skove paa Sjælland, sagde han. -Nej, vel? sagde Ida med et pludseligt Smil. -Derovre er der da Træer, fortsatte Eichbaum, som blev ved at tænke paa Jylland. De var standsede igen, og der gik et Par Ungherrer af Kontorfaget forbi. Karl lo og sagde: Mandfolkene vender sig efter Dem, Frøken Ida. -Hvorfor?
Jeg kom ligefrem i godt Humør, da jeg naaede Altenburg og opdagede, at Vejen delte sig i to, og at jeg kunde tage den sydlige hurtigere Vej. Der var kun faa Vejfarende herfra indtil Greiz, og Stien snoede sig gennem Skove af Eg og Bøg.
Hestene gik opad Bakke. Hvordan stod det til i København? spurgte Mikkel. Pest og Sygdom, svarede Axel rask. Det sidste jeg saa, da jeg red ud af Vesterport og vendte mig om, var en Ildebrand. Naa. Axel blev ved at fortælle og kom ind paa Krigen i Vinter, som han havde gjort med. Den optog ham stærkt endnu, han fortalte om Slaget ved Bogesund og de uhørte Strabadser i Tivedens Skove.
Hvor blev de nu af, de smaa grønne, Araerne med det nøgne Ansigt, de pragtfulde Farver og lange spidse Haler, og Camindeerne, de rigt farvestraalende, snadrende Fugle, hvis Fødder aldrig berører Jorden, alle de vidunderlige, begavede Dyr, som man havde lovet at vise ham og som hørte hjemme netop i disse Skove. Hvor blev de af?
-Kom, Tine, raabte Fru Berg, lad os synge. Fruen tog Tine om Livet, og de gik langsomt henad Vejen, mens de sang. Da de kom lidt ind i Verset, satte Berg en halvdaempet Bas til, saa det lod over Marken: Flyv, Fugl! flyv over Furesoens Vove! nu kommer Natten saa sort: alt ligger Sol bag de daemrende Skove, Dagen den lister sig bort.
Saaledes omtrent var mine Tanker, da Trommernes Lyd efterhaanden døde bort, og medens den lange, hvide Vej snoede sig foran mig gennem Sletter, Skove og Bjerge, med Frankrig et Sted hinsides den blaa Dis, der laa ude i Horisonten. Det er interessant, men ikke altid heldigt, at ride gennem en Hærs Arrièregarde. I Høstens Tid behøver Soldaterne liden eller ingen Ekstraforplejning.
Naturen i Omegnen af Porto Cabello er overordentlig skjøn, og vi fik navnlig paa en meget smuk Ridetour, som vi i Selskab med nogle af de ovennævnte Herrer foretoge os, et Begreb om det mægtige Fastlands Skove. Ved Forposterne havde vi dog samlet os saameget, at vi kunde give en værdig Hilsen men saa gik det, som det kunde, ud ad den deilige Landevei.
Han slap rigtignok bort fra Elle-kvinden, staaer der, da Hanen den slog sin Vinge; men det er næsten, som han ikke var rigtig glad derover, ihvorvel han selv kalder det en Lykke. Maaskee han ikke kan glemme, hvad hun hvidskede ham i Øre. Visen ender saa underlig alvorligt. "Thi raader jeg hver dannis Svend, Som ride vil i Skove, Han ride sig ikke til Elvehøi Og lægge sig der at sove.
Land og Byer, Bjerge og Dale, Skove og Søer er dragne forbi deres Blik og har bejlet til Prisen; hvert stort og hvert lille Eden har salvet sig saa duftende og pyntet sig saa straalende, de kunde, til den store Kappestrid!, og Kjendelsen er bleven afsagt, Æblet er blevet rakt. Poeterne har fremtidig at sætte Sordiner paa deres Lyre.
Dagens Ord
Andre Ser