Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Det galdt om at holde sig midtsøs paa maa og faa bare, og Skær og Drejninger kunde jeg jo ikke se noget til i Mørket, blot et Strejf, saa var der Hul i Baaden. Saadan gled vi Natten igennem ned ad Strømmen, og da det lysnede, og vi begyndte at skimte Kystens Omrids, fløj vi saa ikke nok saa nydeligt af Sted lige midtsøs! Og gladest af alle var vist Styrmanden, men heller ikke saa lidt vigtig.“
Hans Advarsel var ikke uden Virkning, thi, saa snart han var redet bort, bemærkede jeg med stor Glæde, at Selskabet i stor Hast satte over Floden igen. Jeg iagttog dem i nogen Tid og bevægede mig først fra Stedet, da jeg kun svagt kunde skimte det dunkle Omrids af dem.
Mod Øst see vi Christianssted med Havnen, der dannes af Koralrev; deres lumske Ryg ligger fra dette Standpunkt klar for os, som ethvert lille Rev, der ved en hvidlig Stribe betegner sin Tilværelse; mod Vest skimte vi nogle Plantager, og neden under dem den mørke Klippe. Buskene skjule endeel af St.
De maatte allerede være drevet langt mod Nord, for Damperen var ikke at skimte. Eller skulde den mon være søndersplittet og sunken allerede saa var det dog godt, at alle i Tide var frelste i Baadene, for det nærede de ingen Tvivl om, at de jo nok skulde naa helskindede i Land, naar de bare var forsigtige og passede paa og ikke forivrede sig.
Hver Nat kom en ringende, søndrende Lyd nærmere til Mikkels venstre Øre. Det var som Lyden af en Møllesten ikke langt fra hans Hoved. Han laa ofte og tænkte, at nu var han død. Der gik Aarhundreder, hvor han var strakt lam ud i Mørkets staalskarpe Syngen. Og dog vaagnede han endnu af og til og kunde røre en Haand eller skimte noget af Stuen omkring sig.
Det var Klint og Kapellan Graa, der rakte Punsch ud til Husmaend og Kuske, Glas efter Glas: de skulde vel ogsaa drikke for deres Brodre ved Dannevirke. Alle stimlede sammen og fik de sidste Vinduer op: ude i Gaarden saa de som Skygger Husmaend og Kuske i Kreds. Ansigterne kunde de ikke skimte.
Ogsaa paa hans Ansigt syntes han at kunne skimte et noksaa lunt lille Smil. Det ærgrede ham. Hans teologiske Ven havde saa sandelig ikke nogensomhelst Aarsag til at føle sig overlegen. Det var ham næsten som en Smule Oprejsning, at Fru Herding endnu, da hun kom ind, syntes ikke at være uden Beskhed. Men ved Aftensbordet var han Medgørligheden selv. Han gav sig til at fortælle Historier.
De sagde ingenting, men Vejret fyldte deres Øren med et Kaos af Lyde, alt var bælgmørkt omkring dem og paa Havet intet at skimte uden Skumstribernes uroligt skiftende Antydninger af hvidt.
"Det hverken stormer eller blæser. Hvad flæber han da for?" Men hun standsede og blev forskrækket, for Knøsen saa op paa hende, og saadan havde hun aldrig set ham før. Det var ikke hans sædvanlige bundløse Øjne, det var, som om man kunde skimte noget, der var ved at dukke frem derinde. Og hun stirrede forbavset paa Knøsen. Det var næsten, som om han vilde sige noget, noget fornuftigt.
Men naar han var sammen med andre Mennesker, holdt han oftest disse Tanker for sig selv. I det højeste lod han dem skimte frem gennem en vis lun og godlidende Skepsis. Han skyede at stille sig blot for den haandgribelige Alvor. Derfor var han i Grunden velset, hvor han kom frem. Det begyndte at blive Aften. Hen over Søens Flade drog Skumringen sig som en uhyre matgraa Presenning.
Dagens Ord
Andre Ser