United States or Comoros ? Vote for the TOP Country of the Week !
Frøken Koch lo ved Tanken om salig Konferensraadinden og hendes Uldstrømper: -Men nu er det vel snart tredive Aar siden. Naa; Frøken Koch rystede sit Skørt fortil; det var en Vane, hun altid havde, naar hun rejste sig: den Vej skal vi jo alle. -Skal De op, Brandt? -Ja. -Saa slaar vi Følge, sagde Frøken Koch: Godnat.
Hun pillede med sine røde, kluntede Fingre ved Forklædebaandene, og Tæerne i de nøgne, graa Strømpefødder bevægede sig nervøst under det stumpede Skørt. Jager Pastoren mig væk? spurgte hun trodsigt. Nej! sagde Præsten. Du skal faa Arbejde; det har jeg jo sagt! Men jeg vil være fri for dit evige Prelleri for Penge. Du faar den Løn, du har fortjent; og maa være glad til, at jeg beholder dig.
-Agnes vidste da, hun havde altid rusket med Laasene, før hun aabnede Dørene.... -Og Nøddegangen da #Naa#, ja man #kunde# komme til Forstyrrelse.... -Der raslede altid noget afsted mellem Grenene.... -Frøken Horten havde et #slemt#, gult Skørt ... det #skinnede#.... -Ja, siger Gamle Pastor, man maa jo vogte sig for de stærke Farver....
Der var fuldt af Tegninger til Staldene paa Ludvigsbakke paa alt Klatpapiret: -Saa til Helvede, iaften skulde han danse igen. Paa én Gang kom han til at smile. Han tænkte paa Knuth: -Han ser s'gu i Nærheden af et Skørt ud som han, der svømmede over til Kæresten. Og pludselig følte han en Længsel, en rent legemlig Længsel efter Ida, saa stærk, som ikke paa længe.
Ida, der havde grædt, fordi Papilotterne havde siddet for stramt, kom ind i hvid Kjole. -Nu ikke for tæt til Sengen, sagde Fru Brandt og glattede Idas Skørt; men Faderen tog Spidsen af hendes Livbaand og holdt det mellem sine Hænder: -Ja, nu skulde jeg vel op, sagde han og blev ved at smile til Barnet, saa mat. De blev ved at høre Fodtrin og Hornene og en Stemme, der kommanderede: det var Madsen.
Men Frøken Friis, der kom lige imod dem, nikkede kun hjemligt og glad: -Godaften, er De ogsaa kommet paa Amager? sagde hun og skred videre med løftet Skørt. Der var noget eget tilvant og glad fremtrædende over hendes Ryg og nedefter. Da hun havde naaet sin Stol og satte sig, sagde hun til den lille, stornæsede Herre i hendes Kølvand: -Det er Barndomsvenner.
Klokken er eet Kvarter over elleve, og jeg er søvnig. 10,000 Kys fra din trofaste Kanin. Det er sandt, jeg har glemt at fortælle Dig, at vi for Tiden har Besøg af en Grev v. Scheele, en Fætter til Hendes Naade; han er meget smuk! Tror Du ikke nok, at Du sammen med mit broderede Skørt kan sende mig mine to smaa, blaa Vaser, som jeg laante Tvillingerne, da jeg rejste?
Man holdt ikke af »at skabe sig ud« i Herskabets Nærværelse. Egentlig var det kun den lille Minka, Jægermesterens Datter fra Mosegaarden, der rigtig havde lystret Ordre. Hun havde iført sig sin Bedstemoders gamle Landsdragt med guldnakket Bindehue, flaskegrønt Skørt og sort Klædesliv med broget Skulderklæde.
Han gik langsomt videre, vilde nødigt ud af Farten; det er saa svært at komme i Gang igen, naar man er rigtig træt og saa staar stille. "Jeg synes, jeg saa et Skørt hist ovre." "Ja, saa kan det vel ikke nytte at vente?" "Hæ, nej, det kan det vist ikke," sagde Elias tilbage over Skulderen. Men Thomas blev alligevel staaende og saa over mod de to Skikkelser, han lige kunde skimte i Mørket.
Han snakkede ganske som hun selv, i de samme Sætninger, med samme Ordstilling, med en gammelklog Vigtighed, der virkede som Visdom. Og altid stak hans Hoved, der var for stort til Kroppen, frem ved Siden af Moderens Skørt. Naar de kom hjem fra Børneselskab, vilde Moderen altid have Beretning om Gildet.
Dagens Ord