Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
Men selv alle de skiftende Sindsbevægelser, denne Forelskelse skænkede ham, vilde han ikke tilstaa for sig selv. Han stred imod denne Venden tilbage til Livets Sol, Vanen kæmpede imod den Lykke, han følte.
Præsten havde hørt 5000 Rigsdaler. Det var en stor Velgerning mod Byen. Det var dumt at paastaa, at mørke Børn skulde være mere lidenskabelige end blonde. Rektorinden havde set mange blonde Børn, som var meget lidenskabelige ... Nej, Høg vidste det ikke ... De talte i Munden paa hverandre. "Den blaa" gik omkring og skænkede, det var en gammel Rødvin fra Excellencens Tid.
Men undertiden paa mørkere Dage, naar det var Halvskumring bag Sengehimlen, eller hun rødmede i Feberen, kunde hun finde sig selv bedre, raskere. Han satte sig op, strøg Haaret tilbage, klamrede sig til det Livshaab, Spejlbilledet skænkede hende.
Men hun led Dag for Dag, og hendes Liv blev tomt og ørkesløst og bart, altid i den samme Kredsgang. Hun blev mager, hendes Øine mistede deres Glans, Lægen ængstedes: -Grevinden maa være syg, sagde han. -Nej, Doktor, svarede hun, jeg lider kun af Søvnløshed. Giv mig noget at sove paa, Doktor. Og Lægen gav hende Kloral, som ikke skænkede hende nogen Søvn.
"Skaal", sagde Karl bare og tømte sit Glas, mens ogsaa Ida sagde: Skaal, Grev Knuth, og Knuth drak, som med et Par Ryk, ligesom før. Tak, Frøken, sagde han. Karl lo igen, plirende med Øjnene til Ida, strækkende Benene fra sig: -Her er s'gu dejligt; Fa'en i Rideturen. Ida skænkede Kaffe paany, tog og rakte Kopperne.
Jeg optraadte som Din Ven Du skænkede mig Din Fortrolighed og samme Dag forlovede jeg mig med den Pige, Du holdt af. Men nu kan Du tro mig eller lade være, ligesom Du vil: i det Øjeblik, jeg talte med Dig, vidste jeg ikke, at jeg selv nogensinde kunde komme til at holde af Anna. Du ved jo, hvordan jeg tænker og føler: jeg tror, at alting her i Livet beror paa Tilfældigheder.
Tjeneren skænkede Champagne og paa en Gang begyndte de alle at tale om Skinsyge og om en Kusine af Baronesse Rosenkrands, som for otte Dage siden var løben bort fra sin Mand. -Men hvorfor er hun løbet? sagde Fru Schulin og slog sin Vifte ned mod Bordet. Baronessen vidste det ikke og hver gav sin Grund. -Jeg synes, sagde Gehejmeraadinden: at det er ganske simpelt.
Det var alligevel rart at være en gammel Mand og sidde og se de andre løbe frem og tilbage, tørne sammen og tabe, hvad de havde i Hænderne. Han skænkede sig en Snaps, drak den og følte, at han blev varm om sit gamle Hjærte af Medlidenhed med Ungdommen. Herregud, Herregud, at de dog skulde tosse saadan rundt. At Folk dog ikke straks blev gamle og fornuftige og satte sig stille hen i en Krog.
-Den ligger paa Tungen ligger paa Tungen, forsikrede Kiær og skænkede i hendes Glas af en gammel Burgunder. -Tak, Tak. Proprietær Mortensen vilde tillade sig at tømme et Glas ... Han rejste sig og løste Servietten fra Halsen: Han vilde kort og godt tømme dette Glas....
-Marie tørrer vel op, sagde Louise-Ældst skarpt ud i Køkkenet. Hun stod altid et Sekund i Spisekammerdøren og "oversaa". Louise-Ældst havde saa hurtige Fingre, naar der var gemt en sød Levning paa en Asjet. De gik hjem om Lampen. Louise-Ældst skænkede The i hvidt Forklæde. Paa Ida-Yngst maatte der kaldes og kaldes. -Hun skriver, sagde Enkefruen i sin Krog.
Dagens Ord
Andre Ser