United States or Turkey ? Vote for the TOP Country of the Week !


Lys violette Blomster i tørt Udseende. Rabatplante og store Stenbede; de afskaarne Blomster tørres som Echinops. Deling i Foraaret. Mere end andre Bregner anvendelig i den formelle Have. Kræver god, dyb Jord, men fremfor alt . Smuk til Grupper iblandet med Lilier eller Darwin Tulipaner. Taaler fuld Sol. Dersom Forholdene er gode, visner den sent, d.v.s. først i September, ellers tidligere.

Minder er en Ulykke for baade Legeme og Sjæl. Katinka lænede sig tilbage med Hovedet mod den kolde Væg. Ansigtet var saa blegt i Lampeskæret. Hun havde ingen Taarer fler. Bai kom hjem. -Det blev sent, sagde han, Satan saa Tiden løber ... Jeg faldt ind et Sted med Kiær.... -Det var Kiær, som vilde bede ... Jeg mødte ham ... her paa Hjemturen. -Er det blevet saa sent, sagde Katinka blot.

Det er den høje Tid.... -Vil De tænde Lyseneher paa Kaminen ... Saa kommer jeg straks. Hendes Højhed saa' efter Kammerpigens Haand om Lysene: Hvad er Klokken? sagde hun. Det er sent. -Syv, Deres Højhed.... -Syv—-allerede ... Godt, jeg kommer straks.... Kammerjomfruen havde tændt og gik. Hendes Højhed saa' i Spejlet, om nogen kunde se, at hun havde grædt.

Men nu er det for sent, nu er det altsammen for sent. Det lysnede i Mørket under dem. De passerede en Elv, der styrtede sig fraadende ned over Fjældsiden med et rasende, uafbrudt Brøl. Saa gik det atter ind gennem Mørket. Hvis de nu gaar fra dig. Hvad saa. Hvad saa. Men det gør de ikke. Nej, det kan de ikke gøre.

Sent var han nemlig gaaet til Ro, og Time efter Time havde Savn og Længsel holdt ham vaagen. Først ud paa Morgenstunden havde Søvnen forbarmet sig over ham som det hedder. Men da drømte han ...

Naar om Aftenen Gæstestuen i "Hertugen" blev lukket, tog Hr. von Pøllnitz en Arm. Hr. von Pøllnitz slap den sent: -Kære Ven Hr. von Pøllnitz standsede og saa Ledsageren lige ind i Ansigtet Tingen er, man kan jo ikke #tie# der maa jo tages Forholdsregler ... man maa dog vide.... Hr. von Pøllnitz kom hjem Klokken to, tre om Natten.

Han stod og trippede paa Benene og kunde ikke staa roligt et halvt Minut. Høg sagde, at blev det saadan ved, kom han slet ikke med. William mente, de kunde gaa Klokken halv, og fortalte hvert andet Sekund, at nu kom de ganske vist For sent.

De sad i et Herberge oppe i Jylland sent paa Aftenen og skulde for længe siden været henne og sove, men Axel fortalte Mikkel om sin Skat.

De var alle i Dagligstuen, da jeg kom ned, og Malcolm, den ældste Søn, som er i et højlandsk Regiment, var kommet med Toget. Jeg havde en skrækkelig Følelse af at være kommet for sent, og at Hr. Montgomerie havde Lyst til at bande ad mig, skønt Klokken kun var et Minut over tre Kvarter til otte.

Han saá lidt forvirret ud, men gav mig efter et Øjebliks Tøven Tegn til at passere, og jeg gik saa ind i det Værelse, hvor jeg havde været sammen med Nikola. Denne ventede utaalmodigt paa mig, jeg kunde se det af den Glæde, hvormed han modtog mig. "De kommer sent," udbrød han, idet han gik rask hen imod mig. "Jeg har ventet Dem i den sidste Time. Men hvad i al Verden er det?"