Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 22. juni 2025
Hun stod lidt med et af Plantens Blade mellem sine Fingre. -Men er den da ikke køn, sagde hun saa og smilte. Hun gik op ad Trappen og ind paa første Sal. Frøken Petersen sad og hæklede under det store Vindu, hvor Solen lyste paa Blomsterne. De fire var paa Kælderarbejde, og inde paa "Salen" laa de to Gamle, hvide og stille, ved Siden af hinanden i deres Senge. -Hvor her er hyggeligt, sagde Ida.
Toddyherrerne kom ud for at se til Damerne gispede, og Herrerne sled Rækken fløj videre: -Nej ikke dér, skreg Frøken Frederikke; Andersen havde aabnet Døren til det lille Rum med de ægteskabelige Senge, der blev belyst af en enlig Løbelampe, som stod ved Siden af de seks Flasker bedre Vin, hvilke Hr. Gravesen havde bragt i Sikkerhed herop. Døren blev staaende aaben, mens de suste videre ned igen.
-Ja, sagde Ida og saá ind i hans Ansigt, hvis Læber var aabne som en Maskes og Portørerne vendte sig og slæbte Kroppen videre. Inde paa den gode Gang stod Celledørene aabne og Patienterne blundede stille i deres Senge. I Spisestuen sad Frøken Friis, der havde Friaften og skulde i Theatret, med Kikkerten foran sig paa Bordet, og knappede Handsker: -Aa, sagde hun: dér har vi "Jomfruen" ...
Dagen meldte sig med sit forste Skaer. Graa listede Morgenen sig frem over de uredte Senge og det vansirede og forladte Hus. Dorene stode aabne endnu og klaprede oppe og nede. Men Tine rejste sig ikke. Stille sad hun i den graa Dag. Ude horte hun igen Horns Signaler, som Stormen sonderdelte, saa de lod som Fugles Skrig. Saa pludselig smilte hun: hun taenkte paa hans "Farvel".
Den Uveirssky, der hidtil havde svævet mørk og truende mellem os, havde nu faaet Udladning, og fra nu af fandt der ikke flere Sammenstød Sted. Da vi atter havde bragt vore Senge i Orden, rakte vi hinanden Haanden og lovede fra nu af at være Venner og Brødre.
Og de løb om i hele den Egn og begyndte at bringe de syge på deres Senge omkring, hvor de hørte, at han var. Og hvor som helst han gik ind i Landsbyer eller Byer eller Gårde, lagde de de syge på Torvene og bade ham om, at de måtte røre blot ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte ved ham, bleve helbredte.
Rundt om i Stuerne kastede Officererne sig paa deres Senge, fuldt paaklaedte og dodtraette, mens de blev ved at tale fra Stue til Stue, hojt og glad Ude fra Vejen horte man Afdelingerne, der sang. Berg var gaaet ud i Tines Kammer. Der saa hun ham, da hun kom han sad foran den lille Ovn. Hendes skinnende Ojne blev fulde af Taarer, og han tog begge hendes Haender.
De stod endnu et Øjeblik og saá ud over den hvilende Have. Saa gik de ind. Ida løb i Forvejen ind i sit eget Værelse; saa listede de sig ind til de sovende Børn. Lampen brændte mat under Loftet og Pigen sad og strikkede i en Krog. -Hvor de er kære, sagde Olivia. Ida talte ikke, men hun standsede længe foran hver af de hvide Senge. -Hvad er nu det? hviskede Olivia.
Men Fru Brandt gik videre, forevisende alt: Kælder, Mælkekælder, Kartoffelkælder, Lofter, det hele Hus, hele det fejlfri Hus, hun havde grundet, og som hun skulde forlade, hun, Enken. Hun talte om Sengene, deres egne Senge, Folkesengene, Gæstesengene. Fru Reck sagde: -Ja, hvad der maa anskaffes. -Her er Skabrummene, sagde Fru Brandt, da de endelig kom ned i Gangen.
Men af de andre turde ingen holde sig til dem; dog priste Folket dem højt, og der føjedes stedse flere troende til Herren, Skarer både af Mænd og Kvinder, så at de endogså bare de syge ud på Gaderne og lagde dem på Senge og Løjbænke, for at når Peter kom, endog blot hans Skygge kunde overskygge nogen af dem.
Dagens Ord
Andre Ser