Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 11. oktober 2025


Og han gik ind i Synagogen og vidnede frimodigt i tre Måneder, idet han holdt Samtaler og overbeviste om det, som hører til Guds Rige. Men da nogle forhærdede sig og strede imod og over for Mængden talte ilde om Vejen, forlod han dem og skilte Disciplene fra dem og holdt daglig Samtaler i Tyrannus's Skole.

»Aa ja, paa en Maade«, svarede jeg tøvende, thi trods alle Corpus Juris' Bestræbelser er jeg endnu ikke kommen til Klarhed over mine politiske Anskuelser. »Naa De veed det ikke rigtig selv«, sagde Præsten. »Ellers vilde jeg have sagt Dem, at De her i dette Hus kunde qvæge Dem ved Samtaler med en Aandsbeslægtet.

Han talte, som rykkede han usynlige Vækster op med alle deres Rødder: Først nogle Bøger, saa én Bog ... saa et Navn og en Gang tilsidst kun nogle Bogstaver, hvis Form Ingen kan tyde mer. Berømthedens Søn, der blev, hvor han var, og som hadede alle andre berømte Erindringer og hvad der kunde ligne Erindringer, sagde: -Men Goethes Samtaler kan jeg ikke udstaa. Alle var ved at bryde op.

Lady Ver nikkede til en Mængde Mennesker, før vi indtog vore Pladser i et lille hyggeligt Hjørne. Det maa være behageligt for hende at have saa mange Venner. I en af vore Samtaler sagde hun noget, der lød saa sandt, og det kom jeg til at tænke paa. "Det er klogere at gifte sig med det Liv, man holder af, fordi Manden, naar der er gaaet en kort Tid, er én ligegyldig."

Men han skammede sig for sig selv og vovede ikke at tilstaa det. Til at begynde med havde Baronessen blot og bart interesseret ham som et nyt «Objekt». Han var i sine Samtaler med hende paa ny rykket frem med alle sine gamle Fraser om den «aandige Kærlighed» og den kommende høje Kultur, hvis bestalter Indvarsler han ansaa sig selv for at være.

Og hun førte lange, sentimentale Samtaler, han ikke forstod, og hun rakte ham sin Pande frem til Kys og sagde: -Urne Urne, dog ... Og han følte hendes forskræmte Hjerteslag, mens hun lænede sig op til ham. Nu slog hun Skærmen dybere for Lampen og spillede en Vals. -God Aften, min Ven. Hun holdt af at have det første Ord ... Var det morsomt? -Aa saa som saa.

Damerne og Herrerne af Hofstaterne blev stikkende i de hviskede Samtaler, og, som Højhederne, sad de smilende, bøjede frem med interesserede Ansigter og sagde ikke noget, drejede Knivene mellem deres Fingre og saa' paa hinanden. Hans Højhed rømmede sig meget højt, Gang efter Gang. Den Mund, naar hun dog lukkede den Mund.

Man sagde, at Baronessen holdt baade Berlingske Morgen- og Aftenavis for at faa Papir nok. Naa, Stasia, lød det fra den gamle Dame, idet hun drejede Hovedet saa kommer vi til den anden Side! Stasia forstod hvert Ord, hendes Herskab talte. At sige, naar hun saa Baronessens Ansigt, saa Læbernes Bevægelse. Som nu i Aften i Spejlet. Og de førte lange Samtaler, de to.

Herluf Berg gik op og ned, op og ned, i sin Stue og førte lange Samtaler med sig selv: Det var altsaa forbi: han var løbet infamt derfra. Og han havde kun han eller denne hr. X, der sad i den mørke Bagstue i hans Hjerne og regerede i Smug fra den første Dag taget Haand i dette, filtret sig ind i dette: Virksomhed, Planer, Teater, for at slippe og »komme løs«. Og nu var det sket.

Den yngste Søn er Professor i Statistik og Nationaløkonomi ved Universitetet. Steenstrup var livligere og interessantere. Der var i hans aandrige og gemytlige Samtaler noget eiendommeligt Bedaarende. Han var helt optaget af Samtalens Emne, men nervøs og pirrelig imod Angreb, og han havde ikke det Held som Westergaard at leve i en Videnskab, hvis faa Dyrkere kunde holde Fred med hinanden.

Dagens Ord

forstærkes

Andre Ser