United States or Saint Barthélemy ? Vote for the TOP Country of the Week !


Abigael . Men det kunde jo være, Vinteren kom seent, eller at det slet ikke blev Vinter, ligesom forleden Aar, da vi havde Violer ved Juletid og Ribsbuskene begyndte at grønnes i Januari. Geheimeraadinden . Hør nu, Abigael, lad os tale et fornuftigt Ord sammen. Kom hid og sæt dig hos mig.

Aa, hun kommer nok, naar hun bliver sulten! sagde den gamle Frue Sæt Dem nu ned, min gode, saa kan vi snakke lidt sammen! Værsgod og tag et Stykke Kage! De er alt for beskeden, Mamsel! Det kommer man ikke langt med i denne Verden! Frøkenen havde placeret sig ved Bordet, og Baronessen satte sig paa en Stol lige over for hende.

Det skulde ikke være den Gang, sagde han selv, da han igen kom til Mælet. Da Ellen kom tilbage, traf hun Faderen meget bedre. Mademoiselle havde installeret sig ved hans Seng. Mademoiselle var en lille korpulent Dame, som sagde, hun var fyldt en og tredive Aar, og som ved Hjælp af Pudder, falske Tænder og et Sæt Nakkekrøller kom til at ud, som om hun var i Nærheden af de fyrre.

Skal jeg ikke ... Nej, nej! Det er straks forbi! Jeg beder Dem, sæt Dem! Hun satte sig tøvende paa Bænken ligeoverfor. Og saaledes sad de nogen Tid i Tavshed. Endelig løftede Mascani Hovedet. Det er her omme! sagde han og lagde en Haand bag om Nakken og bøjede Ansigtet opad.

Aarerne . . . De skal drive, sagde Mikkel i en ubehersket vredagtig Tone. Jeg vil tage dig fra Otte Iversen. Aa nej, Mikkel, Mikkel! Aa nej, bad hun forfærdet, hun klagede sig og græd højt, hun slæbte sig et Par Skridt paa Bunden af Prammen og vred sine Hænder op imod ham. Sæt dig ned! sagde Mikkel barsk. Hun satte sig lydigt, bøjede Hovedet dybt ned i Hænderne og græd. Mørket faldt paa.

I sin glade Forfjamskelse kunde hun paa en Gang ikke finde hans Navn frem af sin Hukommelse. "Flyge," sagde han med et lille Smil. "Ja, Hr. Flyge om Forladelse ... Men saa sæt Dem dog ned, Bøg." Bøg trykkede Flyges Haand og saa spørgende paa ham. "Ja, hvis Hr. Flyge tillader?" "Værsaaartig." Bøg rykkede en Stol hen til Bordet og tog Plads. Anna blev ved at se dybt paa ham.

Han sprang op med et Sæt, satte i at gaa stærkt, virrede uafbrudt med Hovedet som i Legemssmerter, gned sine Hænder, saa det gjorde ondt Men nej fremad maatte han gaa, slippe kunde han ikke.... Man løj aldrig saadan for sig selv. Og der var jo ogsaa dem, der troede. Kamilla og Professoren, de troede begge, og de saá klart.

-Og saa munter han altid var det var Ungdom! Priorinden og Otto Heinrich var de eneste, som ikke var kommet og Klokken var otte. Saa meldte Lejetjeneren: Hendes Naade Priorinden. Det gav et Sæt i alle de gamle Damer, og Frøken von Salzen fik sig næppe rejst. -Ja. Priorinden kom alene. Frøken von Salzen kunde ikke spørge.

Da hun atter saa op, var han der ikke. Hun kikkede og kikkede, først med sænket Hoved og sky Øjne. Men da hun ikke kunde finde ham, blev hun ivrig. Hovedet hævede sig, og Øjnene gik søgende rundt. Det gav et Sæt i hende, og hun sænkede atter Øjnene. Han var traadt ud af Dansen og stod i et Hjørne af Stuen og smilte og saa paa hende. Han havde set det hele.

Jeg har fortalt, at i den fjerneste Ende af Kælderen faldt der en graa Lysstribe ned fra et lille Gittervindue. Naa, som jeg stirrede ind i Halvmørket, saa jeg en stor, høj Skikkelse glide ud i Lysstriben og atter ind i Mørket. Det gav paa Ære et saadant Sæt i mig, at min Chako næsten sprængte Hageremmen.