Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juni 2025
David selv sagde ved den Helligånd: Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min, højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder. David selv kalder ham Herre; hvorledes er han da hans Søn?" Og den store Skare hørte ham gerne.
Og lidt hurtigere, ganske ligegyldigt, som om han nær havde glemt, hvad den anden havde sagt: "Ja, jeg saá din Kusine idag." "Hun sagde det," sagde Gerson, "hun tror, Du holder Andagt i Kirken." Han lo. William blev meget rød. "Hun siger, Du gaar derover for at besøge dine Forfædre men Du er da ikke gal." Det gav et Sæt i William, og han gav sig til at le.
Hun gik ind iforvejen; der var helt mørkt derinde, saa han næppe kunde have kendt hende, som hun sad der paa Græsbænken. "Er det Heliotroper," spurgte han og aandede stærkt. "Ja hele Trappen her bag ved er fuld af Heliotroper. Det er min Yndlingsblomst," Hun rykkede lidt til Side: "Men sæt Dem," sagde hun. "Her er da Plads nok." Han satte sig uden at tale.
Men saa sæt Dem dog ned, Frøken jeg maa jo da have Lov til at høre, hvad det er for en Slags Bøger, De nærmest havde tænkt Dem ..." Hun satte sig paa en Stol. Men han fik hende hen i Chaiselongen, tog Parasollen fra hende og anbragte den i en Krog. Selv stillede han sig lige overfor hende med Ryggen op mod Bordet. "Altsaa Bøger", sagde han. "Men der er mange Slags Bøger, Frøken Herding."
Karen besvarede Raabet og strakte Armene vinkende i Vejret. Nej, lad være! sagde Clara og greb hende om Haandledene Sæt, de svømmede herover! Ja, hvad gjorde saa det! Nu skal I komme i Land! raabte Kaninen Klokken er mange! Ja, nu kommer vi! lød det tilbage. Og Ordene klang klart og distinkt hen over Vandet, som taltes der i en stor, tom Sal.
Han knugede hende ind til sig, saa at han næsten løftede hende fra Gulvet. Men hun gjorde sig fri: Gaa saa! sagde hun Og kom igen i Aften ... Han gik lydig hen mod Døren. Men saa greb hun ham ved Armen: Se her, Anders ...! hun tog to Hundredekronesedler frem af sin Portemonnæ se her, hvad jeg har kapret denne Gang! Sæt dem ind i Banken til de andre.
Her vilde de ingen »Opstandelse« lave, for her var de kendt. Men da de kom frem til Havslundegaards Havedige, greb Johanne sig pludselig til Hovedet og sagde: Det er sært, saaden en Forskel, der kan være paa Søskende! Det gav et Sæt i Marie og Maren. De vidste godt, hvad hun hentydede til; men de kunde ikke lide, at der blev snakket om det.
Den Fremmede saá paa ham, og det gav et Sæt i William. Det var altsaa derfor, de bestandig saá saa medlidende paa ham, undgik ham, talte underlig kælende, naar de endelig talte derfor behandlede Kelnerne ham saa sky, ligesom ængsteligt: de troede, han var den gale.
Aa, saa sæt Dig, lille Lund.... -Jeg maa s'gu røre mig, sagde Lund, men satte sig alligevel ved Døren: -Ja, sagde han, Folk har været rigtig stadselige, det ved Gud, de har. -Ja, indskød Fru Brandt: Folk husker nok dem, der har noget at raade med. Ida, der gik og dækkede igen, sagde: -Og saa var der jo Brudepiger. -Syv, sagde Skovrideren og slog begge Hænderne mod Laarene.
Udenfor Haven gik en Brink brat ned til Fjorden, hvis blanke isdækte Flade strakte sig som et bredt skinnende Baand mellem de sneedækte Banker paa begge Sider. »Sæt Dem nu ned paa min Bænk, saa skal De see en udmærket Udsigt« jeg saae mig omkring, men kunde ingen Bænk see. Andrea Margrethe lo. »Nei De skal op i Træet«, sagde hun endelig, »der er min Bænk oppe.
Dagens Ord
Andre Ser