Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 20. juni 2025
Dette vilde for nogle Minutter dæmpe Brændingens Syden og gøre Havfladen rolig, hvorved Skibet maaske lettere vilde kunne komme ind over Revet og nærmere Land. "Pilgrim" var nu næppe to Kabellængder fra Kysten; om dens Styrbordsside ophvirvledes allerede Brændingens hvide Skum. Hvert Øjeblik kunde man vente, at Kølen vilde skrabe imod Klippegrunden. "Kast Trannen ud!"
Bygden laa saa rolig og stille, som var den uddød. Men lagde man Øret til de tynde Bræddevægge, kunde man høre det snorke derinde, for der havde været Dans hele Natten. Og inde i det midterste af de flagsmykkede Huse tumlede det med Stole, Knive, Gafler og Snapseglas.
Nina havde bestandig i Moderens Omhu staaet tilbage for William, Drengens Talent og Ejendommelighed havde skygget for de andre; nu i Sygdommen trængte Stella til Datterens milde Hænder, der var noget velgørende for den Syge i at se paa Ninas høje Skikkelse, rolig bøjet over sit Arbejde ved det runde Bord; den blanke Pande, Haaret, der barnlig var strøget helt tilbage ...
Hendes Tale var mild og rolig, den var et klart Udtryk af hendes Tanker, der var rene og skjønne som de klare, hvide Maanestraaler. Alt, hvad hun talte om, blev ligesom hævet op i en lysere, skjønnere Verden, det var, som forstod hun at opfatte Harmonien i Alt, saa at enhver Dissonants, enhver Uoverensstemmelse og Strid forsvandt.
Claus . Godt. Altsaa paa Baronens Fødselsdag sørger du for.... Jørgen . At Skriveren faaer god Beværtning? Jo, det kan Hr. Kammerjunkeren forlade sig paa. Claus . Det Andet skal jeg nok besørge. Jørgen . Men nu maa Hr. Kammerjunkeren da endelig ikke lade det komme ud før Tiden. Claus . Jeg? Du kan være ganske rolig, min gode Jørgen! jeg er Diplomat.
Og saa gav jeg mig til at synge Salmer, saa højt jeg kunde og alle de Vers, jeg kunde udenad. Saa blev jeg ganske rolig igen, og Fanden havde mistet sin Magt over mig.“ Vi fik det vaade Tøj trukket af os og kravlede op paa Briksen. „Du faar det trist i Dag,“ sagde Vittoralak, „vi har ingen Spæk til Lampen, og det bliver tidligt mørkt.“ „Saa meget desto bedre!
„Aa, jeg synes, det slog Gnister lige her ved Siden af!“ sagde Konen. „Ja, hvem kan det være?“ svarede Manden. Og den unge Kvinde, som var deres Datter, blev bange, men hendes Forældre gav sig til at mane Aanderne. „Tja, det kunde jo være en Hund,“ sagde Manden, da han var færdig, og den unge Kvinde var atter rolig og tog Spækket for at bringe det ud af Huset.
Jeg var derfor ikke helt rolig ved at skulle kjøre paa Jernbanen fra Lübeck til Hamborg, ikke for min egen Skyld, men af Hensyn til den mig betroede Depeche. Da derfor en ung Tysker paa Jernbanen spurgte mig om min Herkomst, svarede jeg, at jeg var en Svensker, hvorefter han bemærkede: "Nicht wahr?
Men jeg gjorde maaskee dog bedst i at vente lidt endnu, at betænke mig ret, at jeg om fornødent endnu i Tide kunde trække mig tilbage nei, nei, en rigtig Elsker tænker aldrig paa at trække sig tilbage, han kaster enhver Bro af bagved sig og iler kun fremad, indtil han finder enten Sejr eller Undergang. Jeg kunde ikke blive liggende rolig, jeg sprang op af Sengen, gik hen og aabnede et Vindue.
Han tog en Bog og lagde den bort igen, han var ikke fuldkommen rolig. "Jeg tror ikke, jeg vil lade Dem rejse. Jeg er mere end nogensinde overbevist om, at De bør have nogen til at tage sig af Dem. De er ikke af en Type, som trygt kan rejse omkring alene." "Aa! hvad min Type angaar," sagde jeg modløst, "den véd jeg god Besked om.
Dagens Ord
Andre Ser