Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 26. juni 2025
"Man faar mange mærkelige Ting at vide her i Østasien," svarede Nikola. "Denne lille Omstændighed, som jeg ikke har omtalt, kan forresten belære én om, hvor meget man kunde vide, og hvor lidt vi i Grunden kender til hinandens Liv. Man kunde næsten vente lige saa meget af umælende Dyr." "Jeg er bange for, at jeg ikke forstaar Dem rigtigt," sagde jeg. "Ikke det?" svarede han.
Nei, De maa ikke, raabte hun, ganske rød i Hovedet og med den bønligste Mine, idet hun rev Bogen til sig. De ler mig kun ud! Jeg skal nok selv se efter, om det er rigtigt; det er det naturligvis ikke, og Navnene kunde jeg slet ikke huske.
Hun stod af Hesten og satte sig paa Grøftekanten mellem Purkene, og de red Ranke og de jublede og lo med hendes høje Ridehat ned over Ørene.... Maria Carolina kunde bedst tale med Børn. Hun vilde jo alle det saa inderlig godt men hun vidste aldrig noget rigtigt at sige til alle de andre fremmede Mennesker. De talte ogsaa tidt om saa meget, om Ting, hun ikke vidste og ikke kendte til.
De fleste er af samme Slags som Lady Katherine; de ser ud, som om de var saa gode som Guld; men der er én Dame, Lady Verningham, Lady Katherines Niece, hun er anderledes, og jeg kunde straks lide hende. Hun har yndige Klæder og en vidunderlig Skikkelse, og hendes Hat sidder rigtigt. Hun har ogsaa et bedaarende Væsen, men man kan se, at hun er paa Pligtbesøg.
Og Oberstløjtnanten svarede: -Ja, de tænker ... de tænker, til de ligger der. Mourier, der havde hørt det, lo og sagde: -Det er s'gu meget rigtigt; og han klinkede med Oberstløjtnanten. Ordet "tænke" førte paa én Gang Fru von Eichbaum ind paa Martensens Etik. Hun læste den netop. Hun nød den langsomt: -Men jeg finder ham jo, sagde hun, ikke vanskelig at følge paa Grund af den klare Stil.
Større end disse er intet andet Bud." Og den skriftkloge sagde til ham: "Rigtigt, Mester, og med Sandhed har du sagt, at han er een, og der er ingen anden foruden ham. Og at elske ham af hele sit Hjerte og af hele sin Forstand og af hele sin Styrke og at elske sin Næste som sig selv, det er mere end alle Brændofrene og Slagtofrene."
Og snyder man Næsen, revner Dørene! ... Og saa det, ikke at have noget rigtigt at tage sig for, ikke at have nogle «Undersaatter» at regere over, bare at gaa der Dag ud og Dag ind og «spille Bold med Stasia», havde til Tider været nær ved at berøve den gamle Dronning hendes ligelige Humør og vende op og ned paa hendes olympiske Ligevægt.
Lydløst sneg han sig gennem Køkkenet ned i Stalden. Dèr aabnede han Bylten ... Noget efter lød der ganske rigtigt Hovslag, og de fjendtlige Husarer kom ridende nede i Alléen. »Hold nu skarpt Øje til alle Sider! Her maa han holde sig skjult et Sted!« kommanderede Anføreren. De red endnu et Stykke frem. Saa pludselig standsede en af dem sin Hest og gav et Glædeshyl fra sig. »Der er han!
"Aha," sagde han roligt, "det er altsaa ikke Indbrudstyveri, men Hævn, her er Tale om. Saa din Slubbert vilde hævne dig for de Prygl, du fik i Aftes, hvad? Det lader til, at jeg er undsluppen med Nød og neppe." Det var ganske rigtigt; den Mand, som jeg havde grebet, var ingen anden end den Tigger, hvis Plagerier havde bevirket, at han fik Prygl.
Han talte med høj, bævende Stemme. Det lød mere, som om det var en Kvinde end en Mand, der talte. "Jeg er Præst ved Templet i Hankow," sagde Nikola alvorligt; "og jeg er her af Grunde, der er bedst kendte af dem, som kaldte mig." "Hvis det er rigtigt, hvad du siger, hvorledes skal jeg saa kende dig?"
Dagens Ord
Andre Ser