Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 26. juni 2025


»Saa skulde Du rigtigt selv have gjort detsvarede jeg ivrigt, thi skjøndt jeg oprindelig ikke selv havde anseet det for nogen synderlig stor Bedrift, begyndte jeg dog at dømme anderledes, da jeg hørte hvorledes de Andre roste mig. »Ja det kan I skjændes om i Morgen«, sagde Gamle, »nu vil vi gaae i Seng, for det er jo snart Midnat

Hvor opholder De Dem, og hvorledes har Deres Kone det?" "Jeg bor i Kensington," svarede jeg, "og det glæder mig at sige, at min Kone har det rigtigt godt." "Jeg behøver ikke at spørge Dem, om De er lykkelig; det fortæller Deres Ansigt mig. Har De en halv Time tilovers til mig?" "Med den største Fornøjelse." "Følg saa med til Charing Cross. Jeg vilde gerne tale lidt med Dem. Min Droske holder dér."

Hvis det var rigtigt, saa var hendes Optræden ved denne Lejlighed ganske naturlig, og saa maatte jeg opfatte den saaledes. Men jeg opdagede snart, at det vilde være lettere at naa Nordpolen end at prøve paa at være logisk eller klarhovedet i saadan en Tilstand, som jeg var i.

Der var nogle, som ikke var visse paa, om deres Slips sad rigtigt; de søgte at komme i Nærheden af Spejlet og spurgte ti Gange deres Nabo, om ikke deres Flip var for vid; nogle bad om at blive børstede af, og var generte, fordi deres Skjorte krøb op, eller de vidste, Undervesten ikke var rigtig ren; nogle havde ogsaa Hemmeligheder, "unge" Mennesker, som brød sig Pokker om Ballet, og som stod og fortalte Historier fra inat: de havde sat Laura Stævne hos Mohr, naar de kørte hjem.

Man har en Fornemmelse, som om man var paa Fornøjelsestour, for at hvile sig, for at se og standse, hvor der er Noget at se, lukke Øjnene rigtigt op og fylde sig med Indtryk. Man er gaaet ud for en Timestid og for at besørge Et eller Andet, men uden at man veed af det, er Dagen tilende, og naar man kommer hjem, opdager man, at man har glemt det, man var gaaet ud for.

Jeg levede bestandig med en usikker Følelse af, at det Hele ikke var rigtigt, især da der altid blev løiet for min Fader. Det maa have været kort efter denne Tid, at en ung Musiker flyttede ind til os. Ligesom de andre Pensionærer maatte jeg ogsaa varte ham op.

»Men nu de andre Stjerner«, sagde Corpus Juris, »hvad har Du vel tænkt, der skulde blive af dem, Christopher?« »Hvad der skal blive af de andre Stjerner, kommer ikke os ved«, svarede Gamle. »Og egentlig talt heller ikke, hvad der skal blive af Jorden«, sagde Præsten. »Alt, hvad Christopher der har udspeculeret, kan være godt nok, men om det er rigtigt, kan dog Ingen sige.

Og alligevel drog den dig tilbage til sig, da du var her, bemærkede Minna uden at hæve Blikket fra de brede Stentrin, som vi langsomt gik ned ad med lange Skridt. Hvad skal man sige? Erhvervet, Minna! Men du siger jo netop, at en Kunstner maa leve et Sted som her for at producere. Rigtigt, men man skal ogsaa sælge.

Se der fik jeg et nyt Kriterium paa, hvorvidt mit Forehavende var rigtigt, foruden de to Kriterier, som jeg alt tidligere havde; men jeg kan ikke nægte, at de to gamle Kriterier, som jeg selv havde fundet paa, huede mig bedre end det, som Præsten gav mig.

Dagens Ord

mc'andrew

Andre Ser