United States or Slovakia ? Vote for the TOP Country of the Week !
"Selv om jeg maaske en Gang har baaret det Navn, hvad vedkommer det saa Dem! De maa have været et Barn, da jeg bar det!" "Mit Navn er Duroc!" "Vel dog ikke en Søn af ?" "En Søn af den Mand, De myrdede!" Baronen prøvede paa at le, men der var Rædsel i hans Blik. "Gjort Gerning staar ikke til at ændre, unge Mand!" raabte han. "Det gjaldt deres Liv eller vore i de Dage: Aristokraternes eller Folkets.
Og hun undgik deres Selskab og strejfede Dagene igennem kun fulgt af Tyrk rundt i Skovene og langs Bugtens Strand ... Hun var som en fredløs og vildfarende lille Fugl, der en Nat pludselig er vaagnet af sine Drømme og har set, tæt foran sig, i et Kattedyrs gulgrønne Blik al Livets isnende Rædsel ... Naar de andre i Eftermiddag tager herfra, tager jeg ikke med. Jeg vil ikke bort fra Havslunde!
Manden gjorde, hvad han fik Befaling til. "Du er blind og stum, du kan hverken aabne dine Øjne eller din Mund." Manden prøvede ad, men med samme Resultat som før. Hans Mund og Øjne var og blev lukkede. Denne Gang var hans Rædsel større, end Ord kan udsige, og han styrtede sig for Nikolas Fødder og bønfaldt ham om Skaansel med uartikulerede Lyde.
Til min Rædsel indeholdt den kun lidet andet end halvanden Pægl af den tyndeste Suppe, noget Menneske nogensinde har set. I denne Vædske svømmede der nogle faa Riskorn, men der var ikke noget af en solidere Slags Fødevarer.
Men i Aften, i sin Rædsel for en Ægtemand, der skulde komme Klokken syv, fra en kold Overfart over Kanalen, var hun helt færdig paaklædt og nede i Vestibulen, da jeg kom der ned præcis Klokken tre Kvarter til syv, og i en Haandevending var vi af Sted og rullede i Automobil til Willis.
Børnene turde ikke tale. En Gang imellem spurgte den ene, blot for at høre en Lyd, som kunde adsprede den tunge Stilhed, deres Rædsel befolkede med Skræmmebilleder: "Sover Du?" Og den anden svarede med et Par hurtige Ord. Det var alt. Saaledes gik mange Dage og mange Nætter. Tanken om at rejse blev imidlertid stadig stærkere hos Høg, han vilde vise Sønnen Europa.
Der laa hun paa et Bord. Og hun saa ud i Døden, som havde Gud den almægtige, den Gang han i sin Tid indblæste hende Livsens Aande, pustet lige almægtigt nok til, saa at der var bleven en Bule paa hende . . . Her knaldede Zacharias i Grin. Det var som faldt en Stabel Brænde pludselig ned. Men Axel saa paa ham i dybeste Rædsel.
Farven gulblaa ... og ud af den sammenbidte Mund flød et hvidt Skum. Med en ubetvingelig Rædsel lod han Forhænget falde. Det var Mo'r Berg kom ud, han var meget rolig. "Vi vil give hende Champagne," sagde han. "Champagne?" "For at lindre, ja, det er det eneste, som nu kan gøres." Han gik ind igen. Høg blev ved at gaa rundt om Bordet, uden at sanse, blot rundt.
Som et Nordlys's farende Skygge styrtede alle Mennesker ind gennem Vinduer og Husgange for at gemme sig. Hunden var stor, først kunde den hverken komme gennem Vindu eller Husindgang. Endelig pressede den sig dog ind. Alle Mennesker havde samlet sig i et Hus og havde kastet sig over hinanden i Rædsel.
Denne Pige rejste derpaa straks bort fra Thisted med stor Frygt og Rædsel, men raabte ikke paa nogen Troldfolk, ejheller beskyldte nogen for hendes Svaghed, indbildede sig dog, at hun var forgjort, og bad Gud ville hjælpe hende, men befattede sig derefter intet mere med Mag. Oluf.
Dagens Ord