Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juli 2025
Grev Eck og Professoren lo, mens alle kom ind i Spisestuen Hendes Naade med Jægermesteren sidst og der skubbedes med Stolene om det brede Bord, til Hendes Naade havde taget Plads og alle satte sig, medens Georg bragte Suppen omkring og den slanke Tjener bøjede sig bag Moderen: -Sherry eller Madeira?
-Nedsat Pris nedsat Pris min Dame, raabte Professoren ned til Katinka, han tørte Sveden af sig med "det sælsomme Lommetørklæde" tyve Øre med Kæreste.... Katinka gik hurtigere, saa Bai knap kunde indhente dem. Folk begyndte at blive gladere. Slingrende Karleklynger løb syngende ind paa Pigeraderne, som opløste sig med Hvin; og Parrene begyndte saa smaat at kæres langs ad Teltgaderne.
"Det er lutter Smaareplikker," sagde Professoren uden at løfte Ansigtet fra Bogen, "det er lidt svært at komme i Affekt paa for en Begynder." William følte det selv: "Ja, Replikkerne er meget korte," sagde han. Professoren faldt i Tanker med Bogen i Hænderne. William ventede stillet til en Stol. "Og man kan heller ikke høre Stemmen. De holder den nede i lutter Mellemtoner .."
Pludselig hævede Rektor Stemmen og sagde alvorligt: "Men hvis jeg nu havde sagt nej " Man trængte sammen om ham, raabte, bad. William stod lige ved ham. "Det kunde De ikke," sagde han. "Saa?" Rektor pudsede sine Briller "hvorfor ikke, Hr. Høg?" William blev forvirret og stammede: "Jeg mener det vilde Professoren ikke."
Han sprang op med et Sæt, satte i at gaa stærkt, virrede uafbrudt med Hovedet som i Legemssmerter, gned sine Hænder, saa det gjorde ondt Men nej fremad maatte han gaa, slippe kunde han ikke.... Man løj aldrig saadan for sig selv. Og der var jo ogsaa dem, der troede. Kamilla og Professoren, de troede begge, og de saá klart.
-Hvad er for meget? sagde Professoren og smilede. -Uh, jo, sagde Baronessen, mens Talen om Rejser pludselig bredte sig og de talte om det halve Europa rundtomkring: -Det er ligesom Michel Angelo ... Det er dog for meget ... -Og saa er det nogle Forvridninger, sluttede Baronessen sine Formeninger om Michel Angelo. -Forvridninger, sagde pludselig Hans Excellence: det er rigtigt, Lydia.
De drak alle tre: Jo, sagde Fru Jürgens og satte Glasset resolut ned, vi kunde tumle Springfyrene. Hun slog en Brødkugle over paa Professoren: Han husker Skovballerne, sagde hun og lo. Hun blev ved at tale om Nakskovtiden, Etatsraadinden hørte kun det halve, men sad og smilte: Ja, ja, Frederikke, du var nu altid det muntre Blod, sagde hun.
De har vel tænkt Dem en Maske et bestemt Ydre ..." "Nej," William blev lidt rød i Hovedet, "jeg havde egentlig tænkt at spille som jeg ... som jeg var." Professoren saá hurtigt paa skraa op over Brillerne. "Det var ikke saa galt," sagde han. "Ja for "Tartuffe" skal ikke være styg ... styggere end jeg," rettede William sig hurtigt. "Nej, det behøver han ikke."
Da han kom ud paa Gangen for at gaa, lukkede Professoren sin Dør op, og talte nogle Øjeblikke med ham som sædvanlig, mens han aabnede Entrédøren. Og da Berg allerede var kommen ud paa Trappen, sagde han pludselig: -Han kan jo faa det ganske som han vil her hos os. Om De vil sige ham det.
Han vidste kun ét, at nu havde han et Maal, og at han havde sejret. Saa skubbede han de pludrende til Side, aabnede Døren og løb ud, ned gennem Salen. Han hverken saá eller tænkte, han vilde ud i Luften, her var ikke frit nok for hans Jubel. Han maatte have mer Luft. Han løb over Gulvet, lige i Armene paa "Professoren" ... han saá op, sagde "undskyld" og blev rød i Hovedet.
Dagens Ord
Andre Ser