Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juli 2025
Vor Skipper nu hedder Niels Nielsen, og han blev Dannebrogsmand for det Stykke Arbejde med Almuth. Naa, vi roede da til, det bedste vi kunde, og det var ellers noget, der trak i Lemmerne.
Folk i Graabølle har fortalt, at det var dig, der slog ham den Axel ihjel din egen Svigersøn paa den Maade for at tage hans Penge. Du var i alt Fald paa Egnen i de Dage, men jeg saa dig ikke, du kom ikke ind til vort. Er det sandt, Mikkel? Ja, svarede Mikkel med den Ro og Trods, som Niels kendte fra gammel Tid, og som han nu ogsaa straks bøjede sig for.
I en lav lille Skagbostue sidder gamle Niels Jensenius og bøder Garn. Han er skrøbelig nu men vil ikke rigtig være ved det, han kan ikke forstaa, at Kræfterne slipper op efterhaanden som Aarene glider. Var ikke netop den Sygdom i Fødderne kommen over ham, havde han vel endnu, trods sine femoghalvfjerds, drevet Fiskeri med de bedste.
Ned paa sine Knæ og bed om Naade, elendige Pjalt, som han er, eller jeg skal...! Ambrosius . Nei, Hr. Baron; Een Gang har jeg forglemt mig selv og knælet for et Afgudsbillede ... det gjør jeg ikke mere. Jeg bøier fra nu af kun Knæ for min Gud og Skabermand. Baronen . Vil han ikke? Det skal vi faae at see! Niels Bruus! I Hundehullet med ham, paa Vand og Brød, til han neier sig og be'er om Naade!
Da Enkebaronessen nærmede sig, slog han dem op paa vid Gab. Er min Søn og hans Kone endnu ikke kommen? Nej, Baronen og Baronessen er endnu ikke kommen! De ved vel, at der er rettet an? Ja, jeg har meldt det! Den gamle Frue lagde sin højre Haand haardt paa Tjenerens Skulder: Nu er min Tid forbi her paa Næsset, Niels! sagde hun.
Men vi andre Himmerlændere vil ikke klatte ebag, erklærede Niels, idet han beherskede sig næsten over Evne. Vi har begyndt at skærpe Økserne. Niels for sig med Haanden over Øjnene, der var bleven hede, og rømmede sig med Voldsomhed. Kom her, følg med mig, skal du se! Niels gik i Forvejen hjemad og førte Mikkel ind i den lille Smedje, hvor alt var uforandret som i Thøgers Dage.
Ved Hjælp af Niels fik vi Kufferten og Gamle satte op igjen, og Corpus Juris paatog sig at holde paa Kufferten, for at Ulykken ikke atter skulde hændes.
Ingen af dem ser dog paa Niels. Deres Smil rummer en hel Menigheds Varme. Vi ser dem tale ivrigt sammen, da de er kommet forbi os. Stenhuggeren fægter med den højre Arm, som førte han en indbildt Hammer, og Maleren hører andægtigt efter, mens han sagligt folder Hænderne paa Ryggen og rejser Nakken. Alverdens Niels ryster paa Hovedet, saa spytter han langt og river en ny Tændstik til Piben.
Ingen skulde se paa Niels Jensenius nu, at han indtil for faa Aar siden har været kærnekraftig. Afpillet er hans Krop og sammensunken, næsten lutter Knogler, Ansigtet er indfaldent, Skægget stritter graat under Hagen, og det lange Haar hænger glansløst ned under Hatten, som luner ham for Træk fra Vinduerne.
Nu maa han sidde stille indendørs og høre efter Vejret og spørge Nyt fra Stranden, naar Sønnerne kigger ind. Han er ked af det, gamle Niels Jensenius. Og var ikke Konen rask nok endnu til at hæge om ham, blev det nok rent galt med Humøret.
Dagens Ord
Andre Ser