Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juli 2025
Det var ham, der rev Fjerdedelen af Slottet ned! sagde Proprietær Hansen. Og det var ham, der huggede Alleen om! sagde Proprietær Jensen. Og Proprietær Petersen pegede ogsaa og sagde: Og han der, det er Enkebaronessens Mand, han solgte alt det gode Egetømmer fra Laderne! Og ikke en af de gamle Herrer havde man et Lovord tilovers for .... Niels og Julius gik rundt med Vin og Kager.
Lysningen for helt op mod Himlen over Hovedet, hvor den var natteren og blaa. Niels surrede Hjulet fast i Tavshed; da det var gjort, tog Mikkel Stigbordet, og Vandet flusede ned over Skovlene uden at kunne flytte dem. De gik ind igen og satte sig stille om paa Bænken.
»Og her skal en anden sidde og være Krøvling,« falder Niels Jensenius sin Kone i hendes hastige Tale. »Ja-ja,« mener hun trøstende, »#du# har gjort #din# Part af Arbejdet, saalænge du kunde.«
Niels stod og holdt et helt færdigt Sæt Tøj frem imod ham. Men Mikkel rystede paa Hovedet. Og da han i samme Anledning tænkte sig om, følte han, at han var bleven gammel. Nej Niels, sagde han alvorlig. Nej, jeg har været i Slag nok i mine Dage, selv om det var paa Steder, hvor jeg ikke havde noget at gøre. Men nu er jeg træt.
»Ja jeg veed det nok, Niels, Du er en brav Karl, som altid gjør din Skyldighed«, sagde Præsten. »Men nu skal jeg give ham nok en Lection, der skal lære ham, hvordan man har at skikke sig, naar man lever mellem dannede Mennesker«, sagde Niels, og beredte sig til at slæbe Synderen afsted, men denne hylede saa ynkelig, at selv Andrea Margrethe gik i Forbøn for den.
»Den kan han jo altid faae at see en anden Gang, lad nu dog ikke Niels vente længer.« »Nicolai skal see Domkirken«, lød Gamles Svar, »Niels venter nok for min Skyld saa længe.« »For min Skyld! ha ha ha! Du vil maaskee studere Aarstal derhenne?« og Corpus Juris blinkede hen til Gamle.
Og i Morgen vidste hans Far, hans gamle, prægtige Far, at han var Tyv. "Hvad fejler du?" spurgte den rødhaarede. Han stod og rystede Niels i Skulderen og saa helt befippet ud. Niels saa et Øjeblik op i Vennens runde Ansigt, saa sænkede han Øjnene. "Er du syg?" spurgte den rødhaarede. Niels bed Tænderne sammen og nikkede. "Men nu har du det bedre, ikke sandt?" blev den anden ved.
En anden Æske rummer Dannebrogsmændenes Hæderstegn, som Niels Jensenius har haft i sytten Aar, lige fra han traadte ud af Redningsvæsenet, men kun baaret to Gange; det var da Borgmesteren nede paa Kontoret hæftede ham Korset paa Frakkeopslaget og sagde, at nu #skulde# han bære det gennem Byen til sit Hjem; og saa var det den Gang, Lars Kruse blev begravet.
Mandslingen deroppe blev siddende, til Niels havde faaet Tag i Stenene paa Æggen, saa rejste han sig og retirerede forsigtigt et Stykke ind paa Fjældet, medens Niels smed Faaret op over Fjældkanten og langsomt fulgte efter. "Naa, saa det er dig, der stjæler mine Faar," sagde Mandslingen. Han havde begge Hænder dybt i Bukselommerne og skrævede med de korte, spinkle Ben.
»Ja lad nu Trofast slippe for denne Gang«, sagde Præsten, »siden det er Nytaarsaften. Tilmed har den jo alt taget sin Lønning op forud forleden Aften.« Saa slap Trofast da for denne Gang og spadserede ud sammen med Niels. Vi henvendte nu vor Opmærksomhed paa Juletræet, der laa i en sørgelig Fornedrelsestilstand paa Gulvet.
Dagens Ord
Andre Ser